Let og luftig æggekage. Lavet i ovnen, så den stort set passer sig selv, og så der kun skal anvendes et minimum af fedtstof.
Personer
Minutter
Æggekagen kan godt sætte sig lidt i bunden, især hvis du ikke lige får ”skubbet”/”vendt” æggemassen i starten. Salaten kan selvfølgelig varieres efter smag og behag. Vi får gerne ”tøm køleskabet”-salat, og denne variation var så, hvad der var i køleskabet denne gang.
Ingredienser
- 8 æg
- 7 spsk. mel
- 7 dl minimælk
- 1 tsk. olie
- 1 pakke tørret skinke
- 4 røde, solmodne tomater
- 1 bdt. purløg
- 1 salathoved
- ½ agurk
- 1 ds. majskerner
- 2 snackpebre
- 200 g salattern
- Salt
- Peber
Tilbehør
- 5 skiver rugbrød
Sådan tilberedes æggekage i ovn med tomater
- Tænd ovnen på 200° C.
- Pisk mel, mælk og æg sammen.
- Tilsæt klippet purløg.
- Krydr med salt og peber.
- Hæld blandingen i ovnfast fad smurt med olie.
- Sæt det i ovnen i 20-25 minutter. ”Skub” æggemassen lidt rundt med en palet efter 5 og 10 minutter.
- Skyl tomaterne, og skær dem i skiver.
- Læg tomatskiverne i æggekagen, mens den stadig er lidt flydende og svampet.
- Læg skinkeskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir, og stil dem i ovnen i 15 minutter.
- Skyl salat, agurk og snackpebre, skær det i mindre stykker, og bland det sammen.
- Bland majskerner og salattern i salaten.
- Pynt æggekagen med skinken, og servér med salat og rugbrød.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 5 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person: KJ/Kcal: 2355/561
- Energifordeling: Protein: 25 % Fedt: 29 % Kulhydrat: 46 %
- Næringsindhold pr. 100 g: KJ/Kcal: 408/97 Protein: 6 g Fedt: 3 g Kulhydrat: 11 g
Informationer
Opskriftens navn
Æggekage i ovn med tomater
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
1 Review(s) Based on