Jeg har engang vejet 160 kg! Det er 15 år siden nu! Der toppede vægten! I en alder af et-par-og-tredive døjede jeg pludselig med urinsyregigt og søvnapnø og måtte købe tøj i specialbutikker eller efter mål! Det var dyrt!

I dag vejer jeg lige omkring halvdelen og kan uden problemer være i det ene bukseben på mine gamle bukser!

Motivation er alt!

At få vægten ned var ikke svært i sig selv, da jeg først havde fundet motivationen! Den var mere stok end gulerod, for det handlede først og fremmest at slippe af med den forbaskede urinsyregigt og søvnapnøen, samt at komme så langt ned i livvidde, at jeg kunne begynde at købe billigt stangtøj.

Først sekundært handlede det om at forbedre chancerne for at få et liv på længde med alle andre og blive normalvægtigt. Især det sidste synes helt uden for rækkevidde, da jeg startede mit vægttab!

Nemme løsninger giver ikke motivation

I dag havde man sikkert anbefalet mig en operation, men jeg tvivler på, at den slags indgreb i det hele taget er sunde for kroppen på sigt og selvom du bliver opereret, finder du ikke nødvendigvis motivationen for at begynde en sundere livsstil. Du er bare sluppet af med problemet – for nu!

At det er sådan fat understreges af, at der er mange af dem, der har gennemgået en Gastric bypass-operation, der stadig skal kæmpe for at holde vægten nede. Motivationen – eller mangel på samme – er på samme niveau som før!

Hvad er motivation?

Motivation handler i bund og grund om at afveje fordele mod ulemper – både på kortere og længere sigt.

Du får brug for at finde din motivation frem, hver gang du står med et svært valg: Skal du tage den sunde gulerod, der giver dig et længere liv på sigt eller den lækre chokolade, der giver dig en rus af god smag her og nu?

I langt de fleste tilfælde er jeg ikke i tvivl om udfaldet! Men for mig tippede det alligevel en dag til fordel for guleroden, da gevinsten ved den gode smag her og nu pludselig vægtede mindre, end den lettelse det ville være at slippe af med urinsyregigten og søvnapnøen på sigt.

Men da havde det også allerede kostet mig:

  • en bil
  • en hverdag, hvor jeg stort set var træt fra jeg vågnede og til jeg gik i seng
  • en formue at købe nyt tøj (det var før 6XXL var blevet stangtøj)

Så min motivation til at vælge guleroden var høj!

Men hvordan finder du så din motivation?

At finde sin motivation handler i høj grad om at ændre sit livssyn. Ser du den sten, du står og hugger eller kan du se den katedral for dig, som stenen skal bruges til at bygge?

En måde at få overblik over dine egne motivationsfaktorer er ved at skrive en liste over omkostninger ved at blive ved med at gøre, som du altid har gjort sammenlignet med omkostningerne ved at ændre livsstil!

Når du har skrevet den liste, så prøv at skrive en liste over dit udbytte ved at ændre livsstil sammenlignet med udbyttet ved ikke at gøre det.

Hold nu de fire lister op mod hinanden. Så tror jeg helt bestemt, at du finder din motivation helt af dig selv!

Hæng listerne op et sted, hvor du kan se dem, hver gang du har brug for et skud motivation!