Når du nu har besluttet dig for, at I skal til at leve sundere, er det rigtigt surt, hvis et enkelt kræsent familiemedlem skal spænde ben for det sunde måltid.

Derfor har vi samlet en række tips og tricks til, hvordan du kan snyde de kræsne smagsløg og får introduceret sundere råvarer uden for mange problemer i hverdagen.

Børn – og selv voksnes – fordomme mod bestemte madvarer og ingredienser har aldrig været mere udtalt. Det er blevet i orden at være kræsen og kan nemt ende med at give særstatus.

Faktisk er mistroen mod alt, hvad der er nyt i madlavningen enorm høj – især hos børn. Således er det ikke ualmindeligt, at børn instinktivt er skeptiske overfor alle former for pålæg, der ikke kommer skiveskåret og i plastikemballage med snap-lukning. Det ved de, hvad er, og det ved de, hvordan smager, synes rationalet at være.

Men det gør det oftest besværligt at forene det sunde med det populære måltid – især ved aftensmåltidet, der jo sjældent kommer i en plastikemballage, ungerne kan forholde sig til. Det kan gøre vejen til sundere madlavning til det rene helvede, bare der er en enkelt kræsenpind eller to i familien.

Ro på ved middagsbordet

Kræsenheden skyldes oftest uheldige oplevelser med de pågældende ingredienser tidligt i barndommen og kan lige så godt skyldes en dårlig stemning ved madbordet, den dag barnet blev introduceret til den pågældende ret eller ingrediens, som at barnet rent faktisk synes, at det smager grimt. Det kender de fleste af os med omvendt fortegn i form af den himmelsk smagende ret, der blev serveret ved en bestemt lejlighed, som slet ikke smager nær så godt, næste gang man får den. Stemningen gør hele forskellen!

Så få løst diverse konflikter og misstemninger, inden I sætter jer til bords. Sørg så vidt muligt for at spise sammen, og sørg for, at der er god tid til måltidet. Ud over dårlig stemning er stress også med til af fremme kræsenhed hos børn. Derfor skal du skabe ro omkring måltidet, og så vidt muligt lade barnet spise selv i sin egen hastighed. Bliver du stresset nu?

Få ungerne med ved kødgryderne

Samtidig ved børn generelt alt for lidt om mad – og vi ved det godt, men har sjældent tid eller overskud til at gøre noget ved det i vores travle hverdag!

Faktisk mener 41 % af alle danske forældre, ifølge en undersøgelse foretaget af Yougov for Arla, at deres børn ikke får viden nok om råvarerne i madlavningen. Børnene bliver ikke nysgerrige på mad, når de holdes ude af køkkenet, eller hvis færdigretter og take away fylder for meget i hverdagsmaden. Det skader børnenes madvaner!

Så tag børnene med i køkkenet, lad dem se, hvilke ingredienser du kommer i maden, og lad dem røre ved råvarerne og deltage i madlavningen. Så får børnene et naturligt forhold til råvarer og varierede måltider.

Hjælper børnene til i køkkenet, så skab en positiv og opmuntrende atmosfære i køkkenet. Bliver frikadellerne ikke helt perfekte, så lad være med at skælde ud eller rette på dem ustandseligt. Vanartede frikadeller smager lige så godt som dem, der er formet helt perfekt!

Nar kræsenpinden

Når børn har besluttet sig for ikke at kunne lide en bestemt råvare, er det oftest på grund af dens konsistens. Her kan du prøve at ændre på konsistensen ved f.eks. at hakke den, så den bliver serveret på en ny måde.

Som mange andre børnefamilier har vi haft store problemer med at få børnene til at spise indmad. Men når f.eks. kalve- eller svinehjertet er hakket og anvendt som fars, i stedet for i hele stykker, så glider det ned uden problemer. Prøv f.eks. denne opskrift.

På samme måde kan grøntsager, f.eks. broccoli, hakkes fint og bruges i lasagne, kødsauce eller frikadeller eksempelvis.

Om’n’om igen…

Kræsenhed kan forebygges, bare du starter tidligt nok – og giv ikke op for tidligt, og udnævn ikke barnet til at være kræsent, bare fordi det nægter at spise dette eller hint en enkelt gang eller to. Små børn skal ofte prøve en ret eller ingrediens tre, syv eller ti gange, før de vænner sig til den, og det bliver ikke nemmere, jo ældre de bliver. Det er derfor, vi som voksne har så svært ved at ændre på madvanerne!

I stedet for at give op, så servér den problematiske ret eller ingrediens igen og igen – evt. i nye afskygninger, sådan som vi allerede har været inde på.

Tag ikke hensyn

I en børneflok kan der hurtig blive fokus på kræsenheden, især hvis den giver positiv særbehandling. Så breder det sig som en steppebrand omkring madbordet. For hvem vil ikke gerne have lidt ekstra opmærksomhed?

Øser I stadig op til ungerne, så lad være med at tage hensyn til, om der er en ingrediens eller to, der er et problem for et af børnene. Øs en ensartet portion op til hele flokken uanset hvad, og lad dig ikke tirre af mishagsytringer og forvredne ansigtsudtryk.

Forhandl – beløn eller tru ikke!

Er der en enkelt problematisk ingrediens eller to i det, der serveres, kan I eventuelt aftale, at barnet levner det pågældende – men kun hvis man har smagt på det først! Vi har allerede været inde på, at vores smag ændrer sig med alderen. Måske er man blevet gammel nok, til at kunne spise det! Husk: Kan barnet stadig ikke få det ned, så levn og ”hold kæft”! Der skal ikke gives ekstra opmærksomhed omkring det.

Selvom den er lige til højrebenet, så lov aldrig en belønning som f.eks. ”en is efter maden”, bare fordi barnet smager på ingrediensen eller retten. Det er aftensmaden og den deraf følgende mæthed, der er ”belønningen”. Ikke en ekstra dessert. Kan barnet ikke lide maden, så tilbyd et alternativ i form af en kedelig rugbrødsmad eller noget andet, der er meget mindre interessant end den aftensmad, du har sat på bordet. Alternativet må aldrig være mere tillokkende.

Omvendt er det lige så uacceptabelt at true med repressalier, hvis ikke barnet smager på maden. Det skaber ikke den gode stemning, som vi var inde på tidligere i artiklen!

Gå selv forrest

Husk på, at barnet kopierer dig og din adfærd, når du smager på noget nyt. Så start med dig selv, og skjul dine fobier, ansigtsudtryk og misbehagsytringer, når der kommer noget nyt på bordet, eller når I møder nye retter ude i byen.

Prøv dig frem

I praksis er der næppe nogen af de ovenstående tips til at rette op på kræsenhed, der kan stå alene. Sådan har det ikke været hos os eller mange af de andre forældre, vi har snakket kræsenhed med. Undervejs kommer du sikkert hele paletten rundt. Men det betyder jo ikke noget i praksis, så længe du opnår målet: At kunne servere et sundt og velkomponeret måltid, uden at måltidet ender i gråd og ballade.

Brug for mere hjælp

Har du brug for mere hjælp til at tackle kræsenhed i jeres familie, er der er udgivet masser af bøger på området. Dog er der skrevet mest om emnet til børn, men de fleste af de teknikker der omtales, virker rent faktisk også til voksne. Du kan finde mere inspiration til, hvordan du håndterer kræsne børn i disse bøger.

Jeg var lige ved at slutte artiklen med et ”God fornøjelse”, men det ville nok virke lidt malplaceret. Du får et ”held og lykke” med på vejen i stedet for.


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!