Smuk som et stjerneskud, er retten måske ikke. Fedtfattig er den heller ikke. Men en stjerne i smag er den i hvert fald. Den står måske heller ikke helt op som en raket, som den oprindeligt skulle. For hvad er et stjerneskud? Et stjerneskud er et stykke smørrebrød, som Ida Davidsen opfandt i forbindelse med Jurij Gagarins besøg i København. Det vil med andre ord sige, at det er en frokostret – som dog også kan spises som forret. Men denne variant er mættende nok, til at du kan servere den som hovedret.
Personer
Minutter
Stjerneskud består af et stykke brød med smør og salat og to rødspættefileter – en dampet og en paneret – som står op mod hinanden, så det ligner en rumraket. Derudover kan der også være noget laks, nogle rejer og noget dressing til stjerneskuddet.
Men her bliver retten serveret lynstegte grøntsagsstave. Du kan vælge dine favoritter, du kan bruge, hvad du har i grøntsagsskuffen, eller du kan følge opskriften herunder slavisk. Opskriften blev ”opfundet” en dag, hvor vi havde fået friske forårsruller dagen før, og der var masser af grøntsagsstave tilovers.
Ingredienser til fisken
- 600 g lyssej uden skind
- 1-2 dl hvidvin
- 30 g smør
- 1 æg
- Rasp – evt. panko eller en blanding
- Fedtstof til stegning
- Sukker
- Salt
- Peber
Ingredienser til lynstegte grøntsager
- 2 forårsløg
- ¼-½ kålrabi
- 2 gulerødder
- ¼-½ agurk
- 1-2 snackpeber
- 1 stilk bladselleri
- Olie til stegning
Tilbehør
- 50 g smør
- 1 brev hollandaisesovs (pulver)
- 1 dl kokosmælk
- 1½ dl minimælk
- 4 skiver rugtoast
- 8 grønne asparges
- 2 avocadoer
- Ristede græskarkerner
Sådan laver du stjerneskud – opskrift
- Start med at salte og sukre fisken – et lille drys salt og derefter et lille drys sukker på begge sider, og lad fisken hvile i 20-30 minutter.
- Soigner imens alle grøntsagerne, og skær dem i fine stave.
- Tænd ovnen på 175° C.
- Skyl fisken i iskoldt vand, og dup den tør.
- Kom et par klatter smør (ca. halvdelen af de 30 g) i et ovnfast fad, og læg halvdelen af fisken i fadet.
- Hæld hvidvin over, og læg et par klatter smør oven på fisken.
- Krydr med peber.
- Sæt fadet i ovnen i ca. 15 minutter.
- Læg brødskiverne ind i ovnen, når der er 5 minutter tilbage af tiden.
- Dobbeltpanér den anden del af fisken – først i rasp, så i æg og så i rasp igen.
- Lad panering sidde på i 10 minutters tid, før fisken steges på begge sider i fedtstof, til den er gennemstegt.
- Smelt de 50 g smør i en lille gryde.
- Hæld hollandaisepulveret i, mens du pisker.
- Pisk kokosmælk og mælk i, og kog sovsen igennem.
- Kom olie på en stegepande, og lynsteg grøntsagsstavene.
- Knæk den nederste del af aspargesene, og blanchér dem.
- Halvér avocadoen, fjern stenen, og tag avocadokødet ud af skallen.
- Skær avocadokødet i skiver på tværs.
- Læg brødet på en tallerken, fyld godt op med grøntsagsstave – de må gerne ”flyde” ud over brødets kanter.
- Læg et stegt og et dampet stykke fisk oven på grøntsagerne, og hæld sovs godt ud over det hele.
- Læg et par aspargeser og avocadoskiver på, og top med ristede græskarkerner.
Dressing til stjerneskud
Vil du servere stjerneskud som en frokost- eller forret, så den er kold, kan du i stedet for hollandaisesaucen servere en klassisk thousand island-dressing til dit stjerneskud. Den består af 1 dl cremefraiche, 2 spsk. mayonnaise og 2 spsk. tomatpuré. Smag til med citronsaft, paprika, salt og peber.
Hvad hed stjerneskud førhen? Stjerneskud er som nævnt en opfindelse af den danske smørrebrødsjomfru Ida Davidsen. Men den er også blevet kaldt det franske navn Tout Paris (hele Paris). Og det er ganske enkelt en lettere fiskeret bestående af flere forskellige slags fisk. Fiskene i stjerneskud er dog ikke forskellige, blot tilberedt forskelligt.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 3035/723 - Energifordeling:
Protein: 23 %
Fedt: 51 %
Kulhydrat: 26 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 531/127
Protein: 7 g
Fedt: 7 g
Kulhydrat: 7 g