Det er meget sjældent, vi spiser ribbenssteg, for det er altså et af de fedeste – som i fedt, ikke som i YES! – stykker kød, der findes. Derfor er denne opskrift på pikant ribbbenssteg med honningbagte rodfrugter også havnet her i den sorte gryde.

Personer

Minutter

IKKE FEDTFATTIG

Ingredienser

  • 630 g ribbenssteg
  • 7 spsk. Becel let, flydende margarine
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. smoked paprika
  • 1 tsk. tandoori krydderi
  • 1 tsk. revet ingefær
  • 2 spsk. ketchup
  • 2 spsk. mel
  • 250 g kartofler
  • 250 g gulerødder
  • 250 g pastinakker
  • 1 usprøjtet citron
  • 2 spsk. flydende honning
  • 1 spsk. fennikelfrø
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes pikant ribbenssteg med honningbagte rodfrugter

  1. Tænd ovnen på 200° C.
  2. Skær sværen løs på stegen. Lad den sidde fast i den ene ende.
  3. Læg stegen i et ovnfast fad.
  4. Bland halvdelen af margarinen, smoked paprika, tandoori, revet ingefær, ketchup og presset hvidløg sammen, og smør blandingen på oversiden af stegen.
  5. Læg sværen hen over, og sæt den evt. fast med et par kødnåle.
  6. Gnid sværen med groft salt.
  7. Hæld ca. ½ l vand i fadet.
  8. Steg i 20 minutter.
  9. Rengør imens grøntsagerne. Skræl gulerødder og pastinakker, og skrub kartoflerne.
  10. Skær dem i tykke stave, og kom dem i en bradepande.
  11. Skyl citronen og skær den i tynde både. Kom også den i bradepanden.
  12. Knus fennikelfrøene i en morter, og drys dem over rodfrugter og citron.
  13. Hæld honning over.
  14. Hæld stegeskyen fra ribbensstegen – hvis der er gået 20 minutter. Gem skyen, og sæt stegen i ovnen igen sammen med rodfrugterne.
  15. Steg videre i 35-40 minutter, til rodfrugterne er møre, og sværen på stegen er sprød. Giv evt. stegen ekstra tid under grillelementet, hvis sværen ikke er sprød, men husk at holde øje med den, så den ikke bliver sort.
  16. Lad stegen hvile, mens du laver saucen.
  17. Lav en opbagning af resten af margarinen og af mel.
  18. Hæld herefter stegeskyen ved under piskning. Start med lidt sky ad gangen. Det ovnfaste fad kan koges af, for mere stegesky.
  19. Lad sovsen koge op, og smag til.
  20. Tag sværen af, og skær stegen ud. Servér med sværen lagt over skiverne.

Velbekomme!

Smøreost – f.eks. pikantost eller ost med hvidløg og urter – kan anvendes i stedet for margarine og krydderier.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2781/662
  • Energifordeling:
    Protein: 20 %
    Fedt: 56 %
    Kulhydrat: 24 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    681/163
    Protein: 6 g
    Fedt: 8 g
    Kulhydrat: 7 g

Andre opskrifter med rodfrugter

Stjerneskud med piccalillirodfrugter

Stjerneskud med piccalillirodfrugter

Rød rodfrugtegryde

Rød rodfrugtegryde

Farsfad med rodfrugter

Farsfad med rodfrugter

Simregryde med rodfrugter

Simregryde med rodfrugter

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Pikant ribbenssteg med honningbagte rodfrugter
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)