En meatzza er en pizza uden dej, så kødet (meat) er bunden. Det smager skønt bare med lidt salat med en dressing til.

Personer

Minutter

IKKE FEDTFATTIG

Ingredienser

  • 500 gram mager oksefars
  • 3 spsk. revet parmesan
  • 3 spsk. havregryn
  • 3 spsk. hakket persille
  • 2 æg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. let, flydende margarine
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 tsk. hvidløgsolie
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 125 gram kugle af mozzarella (ikke bøffel) (drænet vægt)
  • 1 lille bdt. basilikum

Sådan tilberedes meatzza

  1. Tænd ovnen på 220° C.
  2. Kom de flåede tomater i en sigte, og lad dem dryppe så meget af som muligt.
  3. Pisk æggene let sammen.
  4. Bland fars, parmesan, havregryn, persille og æg hurtigt sammen. Det skal ikke røres for grundigt.
  5. Riv hvidløget i farsen, og krydr med salt og peber.
  6. Pensl en lav, rund bageform eller en stegepande, der kan tåle at komme i ovnen – f.eks. en støbejernspande – på ca. 28 cm, og bred kødet ud i den.
  7. Tryk blandingen let med fingrene for at dække bunden, som om kødet var en pizzabund.
  8. Bland de drænede tomater med olie, oregano og lidt salt og peber.
  9. Spred det let ud over kødet.
  10. Skær mozzarellaen i skiver, og fordel dem oven på.
  11. Sæt meatzzaen i ovnen i 20-25 minutter, til kødet er gennemstegt, og mozzarellaen smeltet.
  12. Tag meatzzaen ud, og lad den hvile i 5 minutter.
  13. Pynt med basilikumblade.

Gem saften fra de drænede tomater til en gryderet, suppe eller lignende. De kan sagtens fryses.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1381/329
  • Energifordeling:
    Protein: 44 %
    Fedt: 45 %
    Kulhydrat: 11 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    520/124
    Protein: 12 g
    Fedt: 5 g
    Kulhydrat: 3 g

Andre opskrifter med frisk mozzarella

Koteletter med italiensk fyld

Koteletter med italiensk fyld

Lange i italiensk selskab

Lange i italiensk selskab

Indbagt kylling

Indbagt kylling

Multietnisk tapas

Multietnisk tapas

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Meatzza
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)