Alkohol er ikke kun forbeholdt til de helt festlige lejligheder – et skvat alkohol kan være utrolig lækkert i mange forskellige madretter og kan intensivere den gode smag – og det er i alt fra retter til middagsmaden til den søde tand.

Der er mange retter, der er sneget sig lidt alkohol i, og mulighederne er mange, alt efter hvilken type af alkohol, du foretrækker at blande i maden. Men hvilke typer madretter er det nu lige, du kan give dig i kast med, hvis du har lyst til at prøve dette af? Her er inspiration, så du selv kan gå i gang derhjemme.

Udnyt øllens skønne smag

Øl bliver drukket i mange forskellige sammenhænge – når fyraften skal fejres, når der er fodbold i fjernsynet, eller når der skal opvarmes til en aften ude. Men det er ikke kun i ren form, at øl bliver brugt.

Marinader til kød kan være utrolig lækkert og kan passe til mange typer af kød som oksekød, svinekam, kylling, revelsben og culottesteg. Det kan være en sjov ting at give sig i kast med, hvis man er den helt store fan af øl, hvis drengene kommer over til bøffer, eller hvis man bare gerne vil prøve noget nyt.

Også i bagværk bliver øl brugt flittigt. Det kan være i diverse former for ølboller og brød, at øl kan give en lækker smag. Derudover er der også den traditionelle, danske ret øllebrød, som også er en god mulighed for at få implementeret øl i maden.

Brug den kraftige smag fra cognacen

Cognac kan for mange have en utrolig kraftig smag, men i retter kan den altså give en skøn effekt.  Eksempelvis kan flambering være en måde at få den skarpe alkoholsmag fjernet og i stedet bliver en mere blød og rund smag tilbage. Ved at overhælde maden med cognac og sætte ild til det, giver den afbrændte alkohol en meget karakteristisk smag til retten. Derudover fremkalder flammerne i maden også et imponerende show, som ofte bruges på restauranter foran de spisende gæster. Flambering kan både bruges, når man laver den klassiske peberbøf, men også til søde retter som pandekager herunder Crêpes Suzette.

Du kan også servere fyldte chokolader med cognac, du vil købe og servere, eller du kan vælge selv at gå i krig med projektet, alt efter hvor meget overskud, du har. Eksempelvis findes der cognac råmasse, der er perfekt at bruge i bagte produkter og konfekture, eller hvis der skal være lidt ekstra smag i diverse cremer, desserter og dekorationer.

De fine aromaer fra hvidvinen

Mange nyder et glas hvidvin til maden, men der er også masser af muligheder for at integrere vinen i selve retten.

Det er for eksempel risotto, der kan være en ekstrem lækker ret, især hvis noget hvidvin bliver tilføjet. Coq au vin blanc også en af de populære opskrifter. Foretrækker man vinen i sin sovs, er der mange sovse, hvor vin kan eller skal tilføjes som bearnaise, fiskesauce og championsovs.

Der er altså mange muligheder for at få alkoholen med i din ret, uden det kræver de store evner i køkkenet. Skulle det dog gå galt, når du forsøger, er der heldigvis altid mulighed for at få leveret Takeaway i Horsens, Slagelse eller en helt tredje by, du skulle have brug for det i – men lad os krydse fingre for at det lykkedes dig i første hug!