“Jeg hader rosenkål”. Disse rosenkål er tilberedt så smagen ikke er så stærk. Og så er der ellers dømt kæmpebøf – én til deling.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 35 minutter
  • Fryseegnet: Ja, bøffen
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2129/507
  • Energifordeling:
    Protein: 26 %
    Fedt: 21 %
    Kulhydrat:
     53 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     580/139
    Protein: 9 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 16 g

Ingredienser:

  • 500 g mager oksefars
  • 1 spsk. Becel let, flydende margarine
  • 625 g friske rosenkål eller 500 g optøede
  • 300 g fuldkornsspaghetti
  • 1 dl fløde 4 %
  • 2 røde æbler
  • 1½ dl grofthakket bredbladet persille
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes kæmpebøf med rosenkål og spaghetti:

  1. Rens rosenkålen – hvis de er friske.
  2. Skær rosenkålene i halve.
  3. Skyl persillen, og hak den.
  4. Form kødet til én stor kæmpebøf (ca. 18 cm i diameter).
  5. Lad margarinen blive gylden i en pande, og steg bøffen ved jævn varme, ca. 7-8 minutter på hver side – skru op til kraftig varme i ca. ½ minut, når du vender bøffen.
  6. Drys med salt og peber, læg pandebøffen i et fad med kant og hold den varm. Husk at tjekke om den er gennemstegt.
  7. Bring vand – 2-3 l – tilsat salt i kog i en gryde.
  8. Kom rosenkålene i vandet, og bring atter vandet i kog – uden låg.
  9. Tag rosenkålene op med en hulske, og lad dem dryppe af i et dørslag.
  10. Kog derefter pastaen ca. 8 minutter, til den er mør uden at være blød.
  11. Fjern imens æbleskroget fra æblerne, og skær æblerne i tynde både.
  12. Tag 2 dl kogevand fra pastaen, og lad pastaen dryppe af i dørslag.
  13. Kom kogevand, fløde og de dampede rosenkål i panden.
  14. Bring cremen i kog.
  15. Tilsæt, æbler, persille (gem lidt til pynt), salt og peber.
  16. Varm cremen godt igennem, og smag til.
  17. Hæld rosenkålcreme over den færdige kæmpebøf, og servér straks med nykogt pasta.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”