Lad bare gebisset blive i glasset. Oksekød i mørkt øl bliver så mørt og lækkert af at stå og simre. Og den mørke øl, giver en fantastisk god smag.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 4½ time
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     2088/497
  • Energifordeling:
    Protein: 36 %
    Fedt:
     30 %
    Kulhydrat:
     29 %
    Alkohol: 5 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     454/108
    Protein: 10 g
    Fedt:
     4 g
    Kulhydrat 8 g

Ingredienser:

  • 1 kg okseklump
  • 1 stort løg
  • 200 g champignoner
  • 3-4 kviste timian
  • 2½ dl mørk, kraftig øl – f.eks. stout
  • 1 spsk. oksefond
  • 1 ds. flåede cherrytomater
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 4 miniflutes
  • 100 g revet gouda

Sådan tilberedes oksekød i mørkt øl:

  1. Tænd ovnen på 100° C.
  2. Skær kødet i store tern, og fjern synligt fedt.
  3. Brun det i en støbejernsgryde uden tilsætning af fedtstof.
  4. Pil løget, og skær det i mindre både.
  5. Rens champignonerne, og skær dem i halve.
  6. Tilsæt løg og champignoner, og steg dem sammen med kødet i endnu et par minutter.
  7. Krydr med timian, salt og peber – vær varsom med saltet, da fonden også salter.
  8. Tilsæt øl, fond og tomater.
  9. Læg låg på gryden, og sæt den i ovnen i ca. 4 timer, til kødet falder fra hinanden.
  10. Tag gryden ud af ovnen, og skru ovnen op på 225° C.
  11. Skær flutene over på langs, og fordel osten på dem.
  12. Gratiner dem i ovnen, og servér herefter til den varme grydefuld oksekød i mørkt øl.

Velbekomme!

Dommen:

Filip: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!