Thaifrikadeller er lavet af fiskefars og smagt til med koriander. Agurkesalaten smager dejligt syrligt. Hele retten er børnevenlig, så det er en god måde at få lidt fisk i maven på den yngre generation.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1755/423 - Energifordeling:
Protein: 22 %
Fedt: 15 %
Kulhydrat: 63 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 451/108
Protein: 6 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 17 g
Ingredienser:
- 3 dl jasminris – anden slags ris kan også anvendes, men jasminris kan bare lige det dér ekstra
- 400 g fiskefars
- 150 g rejer (optøede, hvis de kommer fra frost)
- 1 spsk. olie
- 1 agurk
- 400 g spidskål
- 2 spsk. risvineddike
- 2 spsk. fiskesauce
- Frisk koriander – ca. ½ dl (hakket)
- Sukker
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- Frisk koriander
Sådan tilberedes thaifrikadeller med ris og agurkesalat:
- Kog risene efter anvisningen på posen.
- Skyl og hak korianderen.
- Skær rejerne i mindre stykker.
- Skyl chilipeberen, fjern kernerne, og hak chilipeberen fint.
- Bland fiskefars, koriander, rejer og chilipeber godt sammen.
- Form den blandede fars til thaifrikadeller i en passende størrelse.
- Varm olien på en slip let-pande, og steg de formede thaifrikadeller ca. 3 minutter på hver side ve middel varme.
- Skyl agurken, og skær den i tynde skiver – evt. på et mandolinjern.
- Bland risvineddike og fiskesauce, og smag det til med sukker, salt og peber.
- Vend agurkeskiverne i marinaden, og lad agurkesalaten trække i minimum 10 minutter.
- Skyl imens spidskålen, og skær den i strimler.
- Vend spidskålen i agurkesalaten, når den har trukket i 10 minutter.
- Servér thaifrikadeller med ris og agurkesalat og et drys frisk koriander.
Dommen:
Natascha: Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag
Beate: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag
Samlet:
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag