Sådan ser vores datters bedste pizza ud, når hun skal lave den selv. Nu er hun så godt nok flyttet hjemmefra, men lur mig om ikke hun stadig kan finde på at lave den.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    Kj/Kcal: 1517/361
  • Energifordeling:
    Protein: 22 %
    Fedt:
     16 %
    Kulhydrat: 62 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    Kj/Kcal: 
    511/122
    Protein: 7 g
    Fedt: 2 g
    Kulhydrat: 19 g

Ingredienser:

  • 1 rulle pizzadej
  • 1 ds. tomatpasta
  • 200 g skinkestrimler (toppings)
  • 125 g champignoner
  • 3 spsk. revet, mager ost
  • Ca. 120 g icebergsalat
  • 125 g cherrytomater
  • 75 g agurk

Sådan tilberedes teenagerens pizza:

  1. Tænd ovnen på 200° C.
  2. Rul pizzadejen ud på en bageplade.
  3. Smør med tomatpasta.
  4. Skyl og rens champignoner, og skær dem i skiver. Fordel dem på pizzaen.
  5. Drys ost og skinke på.
  6. Sæt den forberedte pizza i ovnen i 15-20 minutter, til osten er smeltet, og bunden er sprød.
  7. Skyl og snit salaten.
  8. Skyl tomater og agurk.
  9. Skær tomaterne i halve, og agurken i tern.
  10. Bland tomater, agurk og salat.
  11. Servér salaten til teenagerens pizza.
Hvor svært kan det være? Nice!

 

Dommen:

Natascha:   5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Benny:   4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!