Det er mest faconen på denne pizza, der overrasker. En stjerne pizza er naturligvis formet som en stjerne. Fyldet kan varieres i det uendelige, nøjagtig som på alle andre former for pizza.
Personer
Minutter
Altså, hjemme hos mig er der rigeligt mad til 4 personer, men vi spiser heller ikke så meget. Pizzaen her har jeg valgt at lave med fire forskellige slags indhold, 2 stjernespidser af hver. Det er ikke voldsomt meget fyld, der går til, så faktisk kan du lave den af usandsynligt små portioner rester.
Ingredienser
- 30 g bacon – tern eller sliced
- 1 rund fuldkornspizzadej (280 g)
- 1 lille dåse tomatpasta (70 g)
- 1 stor champignon
- 25 g skinkestrimler
- 4 tomater
- 30 g gul peberfrugt
- 40 g kebab
- 25 g løg
- 1 spsk. blåskimmelost
- 100 g revet mager ost
- Lidt æggehvide til at pensle med
- 4 dl salat
- 4 gulerødder
- 4 cm agurk
Sådan tilberedes stjerne pizza
- Læg baconen på en tør, kold pande, og skru op på middel-høj varme.
- Lad baconen stege, til den er sprød og lækker, og læg den derefter på fedtsugende papir – f.eks. et stykke køkkenrulle.
- Knus baconen, når den er kølet af, hvis du har valgt sliced i stedet for tern.
- Tænd ovnen på 225° C.
- Læg pizzadejen udrullet på en bageplade beklædt med bagepapir, og smør den med tomatpasta.
- Skær med en skarp kniv 8 snit ca. 5 cm fra kanten og ind mod midten – nøjagtigt som ville du skære pizzaen ud i 8 stykker.
- Skær herefter fra midten og ca. 2 cm ud mod kanten lige over for de snit, du har skåret i kanten.
- Skær champignonen og peberfrugten i små tern.
- Skær ca. ½ tomat i små tern.
- Fordel tomater og skinkestrimler på to over for hinanden værende slices.
- Fordel peberfugttern på to andre over for hinanden værende slices.
- Fordel champignon og bacon på to slices, der ligeledes er over for hinanden.
- Fordel kebab og løg på de to sidste slices.
- Drys alle pizzaslices på nær den med peberfrugt med revet ost.
- Fordel blåskimmelosten på de to pizzaslices med peberfrugt.
- Tag fat i to af de ender, du har skåret igennem i yderkanten af pizzadejen, og fold dem mod hinanden, så de dækker lidt af fyldet stjernens ene tak.
- Fortsæt med de 7 andre.
- Tag fat i en af de små spidser, du har skåret i midten af pizzaen, og fold den op om fyldet.
- Fortsæt med 7 andre spidser, så der bliver et hul i midten af stjerne pizzaen.
- Pensl dejen med æggehvide.
- Sæt pizzaen i ovnen i ca. 20 minutter, til den færdig.
- Skyl, og snit imens salaten samt de resterende tomater, og skær agurken i tern.
- Skræl gulerødderne, og skær dem i tændstikstykke stave.
- Bland salat, tomat, agurk og gulerødder, og servér det til den færdigbagte stjerne pizza – du kan evt. lægge noget af den i hullet i midten af stjerne pizzaen.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 3 personer
- Tilberedning: 35 minutter
- Fryseegnet: Ja
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2047/487 - Energifordeling:
Protein: 22 %
Fedt: 29 %
Kulhydrat: 49 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 464/111
Protein: 6 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 12 g