3. gang er lykkens gang. For de 2 første omgange nachos blev alt for tykke, og smagte ikke helt, som vi gerne ville have. Men så kom vi lidt mere majsmel i og fik den idé at bruge pastamaskinen, og så fik vi det ønskede resultat.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 5 personer
- Tilberedning: 1 time og 15 minutter – ekskl. iblødsætning af bønner
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 3154/751 - Energifordeling:
Protein: 18 %
Fedt: 17 %
Kulhydrat: 65 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 508/121
Protein: 6 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 18 g
Ingredienser:
- 1 æg
- 50 g hvedemel
- 50 g majsmel – vi brugte polenta
- 1 tsk. vand
- 1 tsk. olivenolie
- Lidt spidskommen
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 rød chilipeber
- 1 rød peberfrugt
- 1 dåse flåede tomater
- 400 g kidneybønner
- 250 g majs
- 2 modne avocadoer
- ¾ spsk. citronsaft
- 1 dl skyr, 0,2 % – eller græsk yoghurt, 0,1 %
- 1 salatløg
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 4 spsk. skyr, 0,2 % – eller græsk yoghurt, 0,1 %
- 3 dl jasminris – kan udelades
Sådan tilberedes nachos og guacamole til mexicansk gryde:
- Kom æg, majs- og hvedemel, vand og olivenolie i skålen til røremaskinen, og sæt dejspaden i.
- Kør det 8-10 minutter ved medium hastighed.
- Lad dejen til dine nachos hvile ½ time.
- Kog de skyllede, iblødsatte bønner i letsaltet vand, til de har den ønskede konsistens (ca. 25-30 minutter).
- Kog risene efter anvisningen på posen.
- Pil salatløg og hvidløg, og skær salatløget i mindre stykker.
- Flæk avocadoerne på langs, og fjern stenene.
- Skrab avocadokødet ud med en ske.
- Blend avocado sammen med citronsaft, skyr, salatløg, det ene fed hvidløg, ¾ tsk. salt og lidt peber, til guacamolen er helt glat.
- Stil guacamolen i køleskabet i minimum ½ time.
- Smag til før servering.
- Tænd ovnen på 200° C.
- Rul dejen til dine nachos tyndt ud – her brugte vi pastamaskinen.
- Skær pladen i små trekanter, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og drys med salt og lidt spidskommen.
- Bag de trekantede nachos i 3-5 minutter, afhængig af tykkelse, til de er gyldne – hold godt øje med dem, de bliver hurtigt for mørke.
- Hak og svits de 2 andre fed hvidløg, chilipeber, løg og peberfrugt.
- Tilsæt flåede, hakkede tomater, bønner, salt og peber.
- Lad det simre i 10 minutter. Tilsæt majs de sidste par minutter.
- Servér med ris, nachos, guacamole og skyr.
Husk at sætte bønner i blød om morgen eller dagen før.
Tilbered evt. flere nachos, når nu du er i gang. Drys med lidt ost – f.eks. parmesan – eller krydderier, så har du chips til senere. Vi lavede firedobbelt portion.
Dommen:
- Rør dejen i røremaskinen.
- Lad dejen hvile i ½ time.
- Blend ingredienserne til guacamolen.
- Sæt guacamolen på køl.
- Rul dejen tyndt.
- Skær den i trekanter, og drys med salt og spidskommen.
- Bag dem i ovnen.
- Klargør ingredienserne til den mexicanske gryde.
- Hak det hele, før det svitses.
- Kog det hele i ca. 10 minutter.
- Tilsæt majs de sidste par minutter.