Saftige schnitzler med velsmagende bulgursalat. Husk at marinere schnitzlerne nogle timer før, maden skal serveres. Er vejret til det, kan både kød og grøntsager sagtens laves på grillen.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 35 minutter + 4-8 timers trækketid
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2016/480 - Energifordeling:
Protein: 28 %
Fedt: 20 %
Kulhydrat: 52 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 358/85
Protein: 6 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 11 g
Ingredienser:
- 4 skinkeschnitzler
- 2 spsk. olivenolie
- 2 spsk. sojasauce
- 2 fed hvidløg
- Saften fra ½ citron
- 1 spsk. frisk ingefær
- 2 spsk. flydende honning
- 2 dl bulgur
- 3½ dl kogende vand
- 2 forårsløg
- 400 g pastinakker
- 1 gul peberfrugt
- ½ grøn peberfrugt
- 200 g hokaidogræskar
- 6 tomater
Sådan tilberedes Schnitzler med bulgursalat:
- Bland olie, soja, knust hvidløg, 1-2 tsk. revet citronskal, citronsaft og 1 spsk. skrællet, revet ingefær.
- Stil halvdelen af dressingen til side til bulgursalaten.
- Bland resten af marinaden med honning, og hæld den i en kraftig plastpose. Kom skinkeschnitzlerne i posen, gnid marinaden godt ind i schnitzlerne, luk posen, og læg den i køleskab i 4-8 timer.
- Kom bulgur i en skål, og hæld kogende vand over. Dæk skålen, og lad den trække, til væden er opsuget – ca. ½ time. Si evt. overskydende væde fra.
- Vend dressingen i bulguren. Skær forårsløg, halvdelen af pastinakken, ½ gul peberfrugt og 4 tomater i ½ cm store tern, og vend dem i bulguren.
- Skær resten af pastinakken i tykke skiver, ½ gul og ½ grøn peberfrugt i brede strimler, hokaidogræskar i store tern, og 2 tomater i halve.
- Tag kødet op af marinaden. Krydr med salt og peber. Steg skinkeschnitzlerne til de er gyldne og lige netop gennemstegte – 2-3 minutter på hver side.
- Steg grøntsagerne på en pande, til de er sprøde.
Dommen: