To slags fisk i én ret. Det er mad for Mons. Foruden kartofler er der en lækker spinat-tomatsauté og en purløgssauce til.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 50 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1934/461
  • Energifordeling:
    Protein: 38 %
    Fedt: 23 %
    Kulhydrat: 37 %
    Alkohol: 2 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 307/73
    Protein: 7 g
    Fedt: 2 g
    Kulhydrat: 7 g

Ingredienser:

  • 150 g laks
  • 600 g rødspættefilet
  • 3¼ dl fiskefond (evt. vand og bouillonterning)
  • 2 dl hvidvin
  • 1 dl fløde, 4 %
  • 1 bdt. fennikeltoppe eller purløg
  • 15 g stegemargarine
  • 1 skalotteløg
  • 2 tomater
  • 200 g spinat – gerne babyspinat
  • Evt. 1 spsk. majsstivelse udrørt i ½ dl vand
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 800 g kartofler
  • 1 spsk. tørret timian

Sådan tilberedes laksefarseret rødspættefilet med kartoffelbåde:

  1. Tænd ovnen på 225° C.
  2. Skrub kartoflerne, og skær dem i både.
  3. Læg dem i en bradepande, og bag dem i ovnen i ca. 25 minutter.
  4. Krydr rødspættefileterne med salt og peber.
  5. Skær laksen i tynde skiver, og læg dem i oven på rødspættefileterne, og rul dem sammen.
  6. Læg rullerne i et ovnfast fad.
  7. Tilsæt fond og hvidvin, overdæk med folie.
  8. Skru ovnen ned på 180° C, og damp fisken i 12-15 minutter samtidig med kartoflerne.
  9. Krydr samtidig kartoflerne med timian og salt.
  10. Fjern kernerne fra tomaterne, og skær tomatkødet i strimler – husk at gemme kernerne, de kan sagtens bruges i en sammenkogt ret, pizza eller lignende.
  11. Hak skalotteløget meget fint.
  12. Smelt margarinen i en gryde, tilsæt løg, tomat og spinat (frosne spinatblade kan også benyttes), og sauter det hele i ca. 1 minut, til spinaten falder sammen.
  13. Krydr med salt og peber.
  14. Hæld væden fra fisken i en gryde, og lad den koge ind til det halve.
  15. Tilsæt fløden, og kog op igen.
  16. Jævn evt. med majsstivelsen.
  17. Smag til med salt og peber.
  18. Tilsæt hakket/klippet fennikeltop/purløg lige inden servering.

Dommen:

Natascha:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Benny:  5 point ud af 5  Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”
 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!