Dejlig saftig kyllingebrystfilet. Vi elsker kylling her i huset. Og så kan det jo laves på rigtig mange forskellige måder.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 5 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2024/482
  • Energifordeling:
    Protein: 34 %
    Fedt:
     15 %
    Kulhydrat: 51 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    468/111
    Protein: 9 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 14 g

Ingredienser:

  • 5 kyllingebrystfileter
  • 5 kviste timian
  • 5 tsk. olie
  • 2½ æbler
  • 6 forårsløg
  • 2,5 spsk. balsamicoeddike
  • 1 3/4-2 dl hønsebouillon
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 375 g fuldkornspastaskruer

Sådan tilberedes kylling med pasta og æbler:

  1. Kog pastaen efter anvisningen på posen.
  2. Skær æbler i tern og forårsløg i skiver.
  3. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt, peber og timianblade.
  4. Lad olien blive varm på en pande ved god varme. Læg kødet på, når olien er varm nok. Brun kødet på begge sider.
  5. Skru ned til middel varme, og steg kødet, til det er gennemstegt – ca. 10 minutter på hver side.
  6. Tag kødet af panden, og hold det varmt.
  7. Kom æbler og forårsløg på panden, og steg det under omrøring, til æblerne bliver lidt bløde. Stænk med balsamico under stegningen, og tilsæt bouillon lidt efter lidt.
  8. Bland pastaen i. Smag til med salt og peber.

Dommen:

Filip: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny:  4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”