Det tager lidt tid at lave, men er ikke vanskeligt.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 50 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     1393/332
  • Energifordeling:
    Protein: 30 %
    Fedt: 13 %
    Kulhydrat:
     53 %
    Alkohol: 4 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     322/77
    Protein: 6 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 10 g

Ingredienser:

  • 600 g kulmulefileter med skind
  • 2 stk. rødløg
  • 2 stk. røde peberfrugter
  • ½ dl hønsebouillon
  • ½ dl hvidvin
  • 1 stk. skalotteløg
  • 1 spsk. olie
  • 110 g majskerner
  • Friskhakket persille
  • Salt
  • Peber 

Tilbehør:

  • 800 g kartofler

Sådan tilberedes kulmule med majs og rød peberfrugt:

  1. Vask kartoflerne grundigt, eller skræl dem, og kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Tænd ovnen på 225° C.
  3. Halver peberfrugterne, og fjern kernerne.
  4. Bag dem i ovnen med skindsiden opad, indtil skindet bliver sort (15-20 minutter).
  5. Læg de nu sorte pebre i en plasticpose, og lad dem køle af. Skindet kan herefter nemt fjernes.
  6. Skær peberfrugterne i mindre stykker.
  7. Skær skalotteløget i tern, og svits det i en gryde i lidt olie.
  8. Tilsæt peberfrugterne og kort herefter hvidvin og hønsebouillon. Lad det småkoge til halvdelen af væden er væk.
  9. Smag til med salt og peber.
  10. Pil rødløgene, og skær dem i både.
  11. Damp rødløgene i en lille smule vand tilsat lidt salt i en gryde i ca. 5 min. Når vandet er næsten dampet væk, tilsættes majskornene og 1 spsk. friskhakket persille.
  12. Til sidst tilsættes en lille smule olie.
  13. Smag til med salt og peber.
  14. Kulmulefileten ridses på skindsiden med en kniv, og krydres med salt og peber.
  15. Steg fisken et par minutter på skindsiden i lidt olie på en varm pande (til der er kommet sprød skorpe).
  16. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), indtil kødet får en mælkehvid farve.

Dommen:

Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”