Koteletterne er jo, som koteletter er, når de er stegt på en pande. Men den lune rødkålssalat og skysovsen er virkelig lækker. Og begge dele kan jo anvendes til stort set alt stegt kød fra medisterpølser over hakkebøf til ribbenssteg.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2089/497
  • Energifordeling:
    Protein: 20 %
    Fedt:
     28 %
    Kulhydrat: 52 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     484/115
    Protein: 6 g
    Fedt:
     4 g
    Kulhydrat: 15 g

Ingredienser:

  • 4 nakkekoteletter
  • ½ spsk. olie
  • 400 g rødkål
  • 6 dl vand
  • 2 tsk. flydende honning
  • ½ tsk. muskatnød
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 tsk. kanel
  • 1 appelsin
  • 4 svesker
  • 2 valnødder
  • 2 oksebouillonterninger
  • 1 spsk. majsstivelse
  • Evt. lidt vineddike
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 3 dl ris

Sådan tilberedes koteletter med rødkålssalat:

  1. Kog risene som anvist på posen.
  2. Snit rødkål, og kom det i en gryde sammen med 1 dl vand, honning, muskatnød, kardemomme, kanel, salt og peber, og lad det hele dampe under låg i ca. 10-15 minutter.
  3. Lad salaten afkøle lidt.
  4. Bank koteletterne let, og krydr med salt og peber.
  5. Opvarm olien, og brun koteletterne heri. Steg dem 3-4 minutter på hver side, afhængig af tykkelse.
  6. Kog panden af med ½ l vand og bouillonterninger.
  7. Skær appelsin, svesker og valnødder i mindre stykker, og bland det med den lune rødkål.
  8. Jævn skysovsen med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand. Smag til med salt og peber og evt. lidt vineddike og honning.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Filip: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate:  5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!