Kalvecuvette med frisk frugt til smager skønt, og når sæsonen er der for frisk, dansk frugt, så er det med at udnytte det. Anden frugt end jordbær kan anvendes. Hvis du bruger rabarber eller stikkelsbær bør de koges med lidt sukker først.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 65 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2392/569
  • Energifordeling:
    Protein: 33 %
    Fedt: 19 %
    Kulhydrat:
     48 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     339/81
    Protein: 7 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 10 g

Ingredienser:

  • 1 kalvecuvette (ca. 700)
  • 1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
  • 4 spsk. hvid balsamicoeddike
  • 2 salatløg
  • 1 agurk
  • 1 tsk. rørsukker
  • 200 g jordbær
  • 100 g blød gedeost
  • 200 g fromage frais
  • 2 dl finthakkede forårsløg
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 1 kg kartofler
  • Forårsløgtoppe

Sådan tilberedes kalvecuvette i hyldeblomst med agurkesalat og jordbær:

  1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand.
  2. Fjern eventuelle hinder og sener fra kalvecuvetten, og drys med salt og peber.
  3. Brun kødet ved jævn varme, i en stegegryde, med fedtsiden nedad i ca. 2 min.
  4. Vend den brunede kalvecuvette, og steg i yderligere ca. 2 min.
  5. Hæld 1 dl vand, hyldeblomstsaft og 1 spsk. hvid balsamicoeddike ved.
  6. Skær løgene i skiver, og tilsæt dem, og lad det koge ved svag varme og under låg i ca. ½ time. Mål med et stegetermometer. Kalvecuvettens centrumstemperatur skal være ca. 60° C.
  7. Skær agurken i skiver, og kom dem i en sigte, og drys med salt.
  8. Vend godt rundt, og lad dem dryppe af, over en skål, i mindst 20 minutter.
  9. Bland agurk, 3 spsk. hvid balsamicoeddike, sukker, 1 spsk. vand og peber.
  10. Stil agurkerelishen tildækket i køleskab i mindst 15 minutter. Skær jordbærrene i skiver, og vend dem i relishen et par minutter før servering.
  11. Rør gedeosten sammen med fromage frais, forårsløg, og smag til med peber.
  12. Stil dressingen tildækket i køleskab indtil servering.
  13. Tag kødet op, og hold det varmt.
  14. Kog skyen ind ved kraftig varme i ca. 5 minutter.
  15. Skær den varme kalvecuvette i skiver, og servér med agurkerelish, indkogt sky, dressing og kartofler drysset med forårsløgtoppe.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Filip: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Farmor: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!