Lav ikke frikadellerne for store, da de er lidt svære at vende og nemt går i stykker. Brug gerne hjemmelavet rasp (smuldret, tørt brød), da det giver lidt bedre konsistens til dunserne.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer – ca. 16 stk.
- Tilberedning: 35 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1581/376 - Energifordeling:
Protein: 14 %
Fedt: 28 %
Kulhydrat: 58 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 463/110
Protein: 4 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 16 g
Ingredienser:
- 250 g grønne asparges
- 150 g broccoli – gerne stokken
- Lidt persille
- Lidt timian
- Lidt basilikum
- 1 løg
- 2 æg
- Ca. 1½ dl rasp
- 30 g stegemargarine
Tilbehør:
- 800 g kartofler
- ½ spsk. olie
- Tørrede krydderurter efter eget valg
- Salt
Sådan tilberedes grønne deller:
- Tænd ovnen på 225° C.
- Vask kartoflerne, skær dem i både, og kom dem i en bradepande.
- Bland med olie, krydderier og salt.
- Stil dem i ovnen til de er møre – ca. 30 minutter.
- Kom asparges, broccoli, løg og krydderurter i en blender, og hak det fint. Hæld det over i en skål og rør
- æg, rasp, salt og peber i.
- Form farsen til frikadeller, og steg dem i margarinen – 2-3 minutter på hver side.
- Servér med kartoflerne og evt. en klat tomatketchup.
Dommen:
- Blend asparges.
- Blend broccoli.
- Blend løg.
- Tilsæt rasp – gerne hjemmelavet.
- Rør farsen med æg.
- Steg frikadellerne i margarine.
- Vend dem, og steg på den anden side.
- Servér…
- …med grovfritterne.