Det er ikke sådan lige at opdrive en hel rødspætte (med ben), hvis du handler i almindelige dagligvarebutikker. Men prøv i en fiskeforretning, og servér så helstegt rødspætte. Det er pengene værd. Her med bulgursalat til.

Personer

Minutter

Hvis du er til den lidt mere orientalske smag, så bland karry, garam masala, tandoori eller et andet krydderi, I kan lide, i rugmelet. Som tilbehør behøver du selvfølgelig ikke holde dig til bulgursalaten.

Du kan naturligvis servere hvad som helst – næsten – til sådan en lækker helstegt rødspætte. Traditionelt ville man nok servere kartofler og smørsauce eller persillesauce og måske lidt hjemmelavet agurkesalat, men alle mulige former for salater, stegte kartoffel-/rodfrugtebåde, grøntsager kan også spises til. Kun fantasien sætter grænser. Prøv f.eks. med en æble-løg-salat med frisk estragon, dampet spidskål og honningkaramelliserede rødbeder. Det er også virkeligt lækkert.

Ingredienser

  • 4 rødspætter
  • 1 dl rugmel
  • 2 spsk. olie
  • 4 dl bulgur
  • 125 g cherrytomater
  • 1 grøn peberfrugt
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes helstegt rødspætte med bulgursalat

  1. Vend fiskene i rugmel tilsat salt og peber, og steg dem på den ene side i halvdelen af olien.
  2. Tilsæt resten af olien. Vend fiskene, og steg dem på den anden side. (4-5 minutter på hver side). Det kan godt være, der skal mere end én pande i gang, afhængig af størrelsen på fisken og panden.
  3. Kog bulguren efter anvisningen på pakken.
  4. Bland med halverede cherrytomater og peberfrugt skåret i tern, og servér til helstegt rødspætte.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2305/549
  • Energifordeling:
    Protein: 28 %
    Fedt: 19 %
    Kulhydrat: 53 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    739/176
    Protein: 12 g
    Fedt: 4 g
    Kulhydrat: 23 g

Andre opskrifter med grøn peberfrugt

Mexicanske kyllingelår

Mexicanske kyllingelår

Gryderet med oksekød

Gryderet med oksekød

Rösti med fetasalat

Rösti med fetasalat

Koteletter i grøntsagssauce

Koteletter i grøntsagssauce

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Rødspætte med bulgursalat
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)