Grøn tomatsuppe er ikke lavet af grønne tomater. Den får hovedsageligt sin farve fra spinat. Derudover er der også broccolistok i. Så går den ikke til spilde, og den bidrager med smag. Til suppen kan du servere ostebrød.
Personer
Minutter
Hvis du savner lidt kød til suppen, kan du lægge ½ skive lufttørret skinke under osten på brødene, inden de sættes i ovnen. Suppen kan også sagtens serveres med en klat fromage frais og evt. lidt revet ost.
Ingredienser
- 2 tsk. Becel let, flydende margarine
- 2 løg
- 10 tomater
- ½ broccolistok
- 6 kugler frossen spinat
- Lidt basilikum
- Lidt persille
- 1 I grønsagsbouillon
- 1 spsk. majsstivelse udrørt i lidt vand
- 1 dåse borlotti bønner (eller hvide bønner)
- Salt
- Peber
Tilbehør
- ½ ciabattaflute
- 2 fed hvidløg
- 4 spsk. revet ost
Sådan tilberedes grøn tomatsuppe med ostebrød
- Varm margarinen i en stor gryde.
- Hak løg, og svits dem i margarinen.
- Skær tomater og broccolistok i mindre stykker, og tilsæt sammen med spinat og krydderurter.
- Hæld bouillonen ved, og lad suppen koge i ca. 10 min.
- Tænd ovnen på 250 grader.
- Blend suppen, kog op og jævn.
- Smag til med salt og peber.
- Skær brødet i skiver, og pres hvidløg ud over hver skive. Drys med revet ost, og sæt brødene i ovnen, til osten smelter.
- Servér suppen med bønner og brødene.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Ja
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1131/269 - Energifordeling:
Protein: 21 %
Fedt: 13 %
Kulhydrat: 66 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 190/45
Protein: 2 g
Fedt: 1 g
Kulhydrat: 7 g