Gratineret fisk med olivenpuré og soltørrede tomater smager lækkert og er sundt. Her får du en opskrift med gratineret fisk i fad.

Personer

Minutter

I stedet  for kuller kan du bruge hellefisk, kulmule, lange, rødtunge, skærising, ising, sej, skrubbe eller torsk. Så mulighederne er mange.

Ingredienser

  • 4 stilke frisk timian
  • 100 g sorte oliven
  • 100 g soltørrede tomater
  • 4 æggeblommer
  • 1 dl tør hvidvin
  • 600 g kullerfilet royal
  • 200 g sukkerærter
  • Lidt flydende margarine
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • Lidt dild til pynt
  • 700 g kartofler

Sådan tilberedes gratineret fisk med olivenpuré og soltørrede tomater

  1. Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Tænd ovnen på 180º C.
  3. Hak timianblade og oliven i minihakkeren til en fin puré.
  4. Skær tomater i brede strimler.
  5. Skil æggeblommerne fra hviden, og kom blommerne i en gryde sammen med hvidvin, og pisk dem skummende ved svag varme.
  6. Pisk, til saucen har en cremet konsistens.
    Nu skal du gratinere fisk:
  7. Skær fisken i passende stykker.
  8. Læg dem i et ovnfast fad smurt med lidt flydende margarine.
  9. Fordel saucen over fisken, og bag (gratinér) dem i ovnen i 5 minutter. Den skal være gyldenbrun på toppen, giv den evt. lidt grill til sidst, hvis den ikke får farve.
  10. Damp sukkerærterne i lidt vand tilsat lidt salt.
  11. Servér den gratinerede fisk med soltørrede tomater og olivenpuré oven på fisken.
  12. Servér sukkerærter og kogte kartofler til, og pynt med dild.

Leksikon

Gratinere betyder, at brune i ovnen ved kraftig overvarme – evt. grill. Som regel er retten overhældt med sauce, reven ost og/eller rasp. Dampe betyder at koge ved brug af meget lidt eller ingen vand, f.eks., således at grøntsagerne ikke ligger direkte i vand.

Brug æggehviderne en anden dag til marengs eller i en æggekage eller noget helt tredje.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1616/385
  • Energifordeling:
    Protein: 33 %
    Fedt: 24 %
    Kulhydrat: 43 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    363/87
    Protein: 7 g
    Fedt: 0 g
    Kulhydrat: 8 g

Andre opskrifter med soltørrede tomater

Græske lammefrikadeller

Græske lammefrikadeller

Kylling og pasta med gorgonzolasauce

Kylling og pasta med gorgonzolasauce

Salat nicoise med tun, kogte rødbeder og linser

Salat nicoise med tun, kogte rødbeder og linser

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Gratineret fisk med olivenpuré og soltørrede tomater
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)