En yderst velsmagende og fedtfattig ret. Men åbenbart ikke lige teenage-mad. Det er jo fisk! Det er forholdsvist nemt og hurtigt at lave. Vi elsker alt i en gryde-retter. Det sparer jo også opvask.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 50 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
  • KJ/Kcal: 1421/338
  • Energifordeling:
    Protein: 36 %
    Fedt:
     7 %
    Kulhydrat: 57 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 234/56
    Protein: 5 g
    Fedt:
     < 1 g
    Kulhydrat: 8 g

Ingredienser:

  • 2 dåser flåede, hakkede tomater
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 1 spsk. maizena
  • 1 fed hvidløg
  • 1 laurbærblad
  • 1 spsk. frisk basilikum
  • 1 spsk. frisk timian
  • ½ tsk. fennikelfrø
  • Skallen fra ½ usprøjtet appelsin
  • ½ tsk. chilipulver
  • 500 g kartofler
  • 250 g gulerødder
  • 500 g sej
  • 300 g ærter
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 2 spsk. mager, revet ost

Sådan tilberedes fiskegryde med tomat og revet ost:

  1. Skræl kartofler og gulerødder, og skær dem i mindre stykker.
  2. Pil, og pres hvidløget.
  3. Skyl, og hak basilikum og timian.
  4. Knus fennikelfrøene i en morter.
  5. Skyl appelsinen, og skræl nogle lange strimler af skrællen.
  6. Bland tomater, hvidløg, laurbærblad, basilikum, timian, fennikelfrø, appelsinskal, kartofler, gulerødder og bouillon i en gryde.
  7. Læg låg på, og lad det koge for svag varme i ca. 30 min.
  8. Rør af og til.
  9. Fjern appelsinskal og laurbærblad.
  10. Jævn med maizena.
  11. Skær fisken i store tern.
  12. Tilsæt fisk og ærter, og rør forsigtig.
  13. Læg låg på, og lad det småkoge endnu 10 min., indtil fisken er færdig.
  14. Servér i dybe tallerkener, og drys med revet ost.

Dommen:

Elisabeth: 1 point ud af 5Bvadr!!! Det er da ikke spiseligt
Benny: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

3 point ud af 5
Tjah, det kan vel godt spises

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!