Der er lidt arbejde ved denne ret, fordi der skal ordnes en del grøntsager, men den er det værd. Og når først den er sat i ovnen, passer den jo sig selv. Man kan selvfølgelig bruge alle mulige slags grøntsager, bladselleri, persillerod, pastinak eller hvad der nu er ens yndlingsgrøntsager.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 6 personer
  • Tilberedning: 1½ time
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2043/486
  • Energifordeling:
    Protein: 28 %
    Fedt:
     16 %
    Kulhydrat: 56 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 300/71
    Protein: 5 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 10 g

Ingredienser:

  • 750 g mager flæskefars
  • 1 dl mel
  • 3 dl minimælk
  • 4 løg
  • 3 gulerødder
  • 2-3 porrer
  • 300 g hvidkål
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2 store kartofler
  • 3 dl grøntsagsvand
  • Et par dråber kulør
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 1200 g kartofler

Sådan tilberedes farserede grøntsager:

  1. Rens grøntsagerne, og skær dem i lidt store stykker.
  2. Kog grøntsager – dog ikke de 2 store kartofler og det ene af løgene – i letsaltet vand, til de er knapt møre.
  3. Tænd ovnen på 175° C.
  4. Hæld vandet fra grøntsagerne, og gem 3 dl.
  5. Lad grøntsagerne dryppe godt af i et dørslag.
  6. Rør fars, mel, mælk og det sidste løg, hakket i mindre stykker, sammen til en lind fars.
  7. Krydr med salt og peber.
  8. Beklæd et ildfast fad med bagepapir.
  9. Læg halvdelen af farsen i det ovnfaste fad.
  10. Læg derefter de kogte, afdryppede grøntsager oven på farsen, og læg til sidst fars over igen.
  11. Sæt det i ovnen, og lad det stege 1 time.
  12. Skræl kartoflerne – også de 2 store – og kog dem i letsaltet vand, til de er møre.
  13. Blend grøntsagsvandet, de 2 store kogte kartofler og tomaterne, og lad det koge op.
  14. Tilsæt kulør, og smag til med salt og peber.
  15. Servér de farserede grøntsager med sovsen og de kogte kartofler.

Dommen:

Elisabeth: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Nicklas: 3 point ud af 5Tjah, det kan vel godt spises
Benny: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!