Selvom en dampet fiskefilet kan være lidt mild i smagen, bør du alligevel unde dig denne smagsoplevelse. For tilbehøret vil få dine smagsløg til at juble.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 600 g rødtungefilet – eller anden velegnet fisk, f.eks. rødspætte, skrubbe, ising eller skærising m.m.
  • Lidt ørredrogn
  • 2 skiver rugbrød – vi bruger selvfølgelig vore eget gulerodsrugbrød
  • Lidt knæhøj karse – alternativt kan du bruge brøndkarse
  • 1 spsk. blå birkes
  • 1 tsk. revet ingefær
  • 600 g gulerødder
  • Lidt oliespray
  • 40 g smør + lidt til stegning
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • 800 g kartofler – gerne nye

Sådan tilberedes dampet fiskefilet med birkes, ingefær og rugbrødscroutoner

  1. Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand, hæld vandet fra, og lad dem dampe tørre på det varme blus.
  2. Smelt smørret langsomt, og tilsæt blå birkes og revet ingefær, og lad det stå og småsimre, så smørret får smag fra birkes og ingefær.
  3. Tag det klarede smør fra og smid resten væk – der må gerne stadig være birkes og ingefær i.
  4. Skræl gulerødderne, og skær dem i passende stykker på langs, og sauter dem i lidt smør.
  5. Skær rugbrødsskiverne i små tern, og kom dem på panden sammen med gulerødderne det sidste minuts tid eller 1½. Krydr med lidt salt.
  6. Spray fiskefileterne med en smagsneutral olie, og krydr dem med salt og peber.
  7. Damp i kort tid i en gryde eller sauterpande i lidt vand.
  8. Varm det klarede smør op, og smag til med salt og peber.
  9. Servér det hele sammen med kartoflerne, ørredrogn og lidt karse.

Leksikon

Klaret smør, er smør, der er smeltet ved lav varme, så det smelter uden at brune. Herefter stilles til side, til mælkeproteiner og det meste af salt er bundfældet. Resten – omkring 98 % – er ren smørfedt. Kassér bundfaldet, og brug kun fedtet.  Klaret smør er det fedtstof, der tåler de højeste temperaturer uden at branke, hvorfor det er særdeles velegnet til at give en lækker stegeskorpe.

Leksikon

Sautere betyder at brune let i fedtstof i kort tid ved middel eller stærk varme i en pande eller gryde.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2129/507
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt: 29 %
    Kulhydrat: 44 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    391/94
    Protein: 6 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 9 g

Andre opskrifter med ingefær

Rødbedesuppe med feta og syltet ingefær

Rødbedesuppe med feta og syltet ingefær

Ingefærkylling med pasta

Ingefærkylling med pasta

Dampet laks med kold ingefærsauce

Dampet laks med kold ingefærsauce

Gulerodssuppe med ingefær og chili

Gulerodssuppe med ingefær og chili

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Dampet fiskefilet med birkes, ingefær og rugbrødscroutoner
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)