Surt show! Helt sikkert surt show, for denne citrusfisk er meget syrlig. Det smager ikke grimt, men vi vil helt klart anbefale, at den ikke trækker længere i marinaden end de 10-12 timer, og/eller at man tilsætter en anelse farin, rørsukker eller honning til marinaden. Rosinerne i risene smager dog rigtig dejligt til det syrlige.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 500 g sej (fileter)
  • 2 appelsiner
  • 2 citroner
  • 2 lime
  • 4 dl ris
  • ½ spsk. karry
  • 50 g rosiner
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • 400 g sukkerærter

Sådan tilberedes citrusfisk

  1. Dup fisken tør, og drys med salt og peber.
  2. Riv 1 appelsin, 1 citron og 1 lime, og pres dem bagefter.
  3. Bland alle 3 slags skal og saft i et halvdybt, ovnfast fad.
  4. Læg fisken i, og vend dem grundigt rundt, så de dækkes på alle sider af citrusskal og -saft.
  5. Dæk fadet til, og stil det i køleskab i 10-12 timer.
  6. Varm ovnen op til 180° C.
  7. Kog risene i letsaltet vand, tilsat karry de 10 sidste kogeminutter, og rør rosiner i.
  8. Kog risene færdige, og rør dem igennem.
  9. Bag fiskene tildækkede i 20-25 minutter, til de er møre, men stadig føles faste.
  10. Lad dem hvile med stanniol løst over i 5-10 minutter.
  11. Giv sukkerærterne et par minutter i mikroovnen, de skal stadig knase.
  12. Skær 4 skiver af 1 appelsin, 4 skiver af en citron og 4 skiver af en lime.
  13. Drej de 3 slags citrusfrugt sammen til en 3-dobbelt split, og sæt dem på fiskestykkerne.
  14. Si skyen fra fiskene, og server den til.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter + trækketid (10-12 timer)
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2160/514
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt: 4 %
    Kulhydrat: 69 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    635/151
    Protein: 10 g
    Fedt: 1 g
    Kulhydrat: 26 g

Andre opskrifter med citrusfrugter

Torskefilet med limesauce

Torskefilet med limesauce

Citronkylling

Citronkylling

Gulerodssuppe med appelsin, chili og kanel

Gulerodssuppe med appelsin, chili og kanel

Citronfromage

Citronfromage

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Citrusfisk
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)