Jeg elsker kartoffelmos, det kommer næppe bag på nogen – i hvert fald ikke her i familien. Og hvem gør egentlig ikke det. Lækker, luftig, cremet kartoffelmos. Her har jeg bagt den. Det smager også fantastisk.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 1 kg kartofler
  • 30 g stegemargarine
  • ½ dl minimælk
  • 3 æg
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes bagt kartoffelmos:

  1. Skræl kartoflerne, skær dem i ensartede stykker – jo mindre du skærer dem, jo hurtigere er de kogt – og kog dem møre i så meget vand, at det lige netop dækker.
  2. Hæld vandet fra, når kartoflerne er helt møre.
  3. Sæt gryden med kartofler og uden låg tilbage på det varme blus, og lad kartoflerne dampe tørre.
  4. Tænd ovnen på 225° C konventionel (ikke varmluft) ovn – jeg kan godt blive i tvivl om, hvad en konventionel ovn er, for i vore dage er en varmluftsovn vel mere reglen end undtagelsen.
  5. Mos kartoflerne med en kartoffelmoser, og pisk mælk og margarine (gem lidt til at smøre fadet med) i med et piskeris.
  6. Smag til med salt og peber.
  7. Del æggene – blommerne i mosen én for én, mens der røres mellem hver blomme, og hviderne i en skål for sig.
  8. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i mosen med en dejskraber eller lignende.
  9. Smør et ovnfast fad med stegemargarine, og fordel kartoffelmosen i fadet – gem evt. det sidste, og sæt det på med en sprøjte i små toppe. Bare for et syns skyld.
  10. Sæt fadet i ovnen og bag kartoffelmosen, til den er sprød og gylden i kanten – det tager ca. 25 minutter.
Bagt kartoffelmos smager godt til næsten alt, hvad du serverer almindelig kartoffelmos eller bagte kartofler til. F.eks. ossobuco eller stegt kyllilngelever.
Du kan lave kartoffelmosen i forvejen og vente med at sætte den i ovnen til 25 minutter før, gæsterne skal have mad. På den måde slipper du for at skulle stå i køkkenet hele tiden og kan i stedet hygge om dine gæster.
  • Kategori: Tilbehør
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     1374/327
  • Energifordeling:
    Protein: 14 %
    Fedt:
     29 %
    Kulhydrat: 57 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     439/105
    Protein: 4 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 14 g

Retter der smager godt med bagt kartoffelmos

Isingruller med ristede champignoner
Svinekæber
Okseossobuco
Hjerter i tomatsauce
Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Bagt kartoffelmos
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
31star1star1stargraygray Based on 2 Review(s)