Isingruller med ristede champignoner og græskar-kartoffelmos er en dejlig, let fiskeret med skønt, sprødt tilbehør og en lækker, luftig mos. Den tager lidt tid at tilberede, men den er bestemt det værd.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 1 løg
  • 700 g kartofler
  • Ca. 300 g halloweengræskar
  • 4 spsk. revet parmesanost
  • ½ dl Becel let, flydende margarine
  • 1 spsk. rasp
  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 125 g bacon i tern
  • 1 dl hvidvin
  • 600 g isingfilet
  • 2 spsk. hakket persille
  • 400 g champignoner
  • 1 bdt. rosmarin
  • 1 usprøjtet citron
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes isingruller med ristede champignoner og græskar-kartoffelmos

  1. Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker, og kog dem meget møre – uden salt.
  2. Tænd ovnen på 200° C.
  3. Halver græskarret, rens det for kerner og trevler, skær det i både, og læg dem i bradepande beklædt med bagepapir.
  4. Bag bådene møre i ovnen. Når græskarret er bagt, er det let at fjerne skindet, og bådene bliver til mos, bare man kigger på dem.
  5. Hak løget fint og svits det hurtigt i 1 tsk. margarine – de skal ikke tage farve.
  6. Bland løg, græskarmos og kartofler med halvdelen af parmesanen, pisk det igennem med et piskeris.
  7. Smag til med salt og peber.
  8. Pensl et ovnfast fad med 1 tsk. margarine, fordel mosen i fadet, drys med den resterende parmesan.
  9. Sæt fadet i oven, til mosen er gyldenbrun.
  10. Bland resten af margarinen med rasp, citronsaft og -skal, finthakket rosmarin, salt og peber.
  11. Krydr fiskefileterne med lidt salt og peber, og rul dem sammen.
  12. Læg dem i et ovnfast fad, og fordel margarineblandingen over, og bag rullerne i ca. 10 minutter, til de er gennemstegte.
  13. Rens svampene, og halver dem.
  14. Pil skalotteløg og hvidløg, og hak dem fint.
  15. Rist baconen i en gryde til den er gylden, men ikke alt for sprød.
  16. Tilsæt skalotteløg, hvidløg og champignoner, krydr med salt og peber og rist i 4-5 minutter, til champignonerne har fået farve.
  17. Tilsæt hvidvinen, og lad det simre til væden er kogt næsten væk.
  18. Smag til, og servér med friskhakket persille.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1672/398
  • Energifordeling:
    Protein: 33 %
    Fedt: 27 %
    Kulhydrat: 40 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    333/80
    Protein: 6 g
    Fedt: 2 g
    Kulhydrat: 7 g

Andre opskrifter med champignoner

Friske forårsruller

Friske forårsruller

Hjemmelavede tarteletter med kylling og ærter i karry

Hjemmelavede tarteletter med kylling og ærter i karry

Pangasius med flamberet champignonsauce, purløgskartofler og asparges

Pangasius med flamberet champignonsauce, purløgskartofler og asparges

Fyldte kartofler med champignoner og karrypasta

Fyldte kartofler med champignoner og karrypasta

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Isingruller med ristede champignoner og græskar-kartoffelmos
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)