Denne opskrift på is kan bruges med meget andet end mirabeller – jordbær, andre blommer, ribs, hindbær osv. Men her har jeg altså brugt mirabeller.

Gram

Minutter

IKKE FEDTFATTIG

Det tager selvfølgelig ikke blot ½ time at lave is. Den skal jo fryses, så en overnatning i fryseren – isen altså – skal du nok regne med.

Derforuden går der tid med at udstene blommerne og tid i køleskabet med at køle blommemassen af. Så jeg startede 2 dage før, isen var færdig. Kogte blommerne den ene dag, lavede isen den næste dag og dagen efter igen, var den klar til at blive spist. Og det var ventetiden værd.

Du kan selvfølgelig også bruge en ismaskine, som så gør selve fryseprocessen kortere, men jeg er ikke den heldige ejer af en ismaskine kun en softicemaskine, som måske egentlig også ville have forkortet processen en del. Men den brugte jeg altså ikke.

Ingredienser

  • 600 g overskårne, udstenede og skyllede mirabeller
  • 300 g sukker
  • 2 vaniljestænger
  • 6 æggeblommer
  • 500 g cremefraiche – 18 % eller mere

Sådan tilberedes mirabelleis

  1. Kom de udstenede mirabeller og 50 g sukker i en gryde, kog op, og lad det simre i 10-15 minutter, til mirabellerne er bløde. Sæt massen tildækket i køleskabet, og lad det køle helt af.
  2. Flæk vaniljestængerne på langs, og skrab kornene ud af dem. Gnid med en kniv eller lignende et par spsk. sukker rundt i kornene, så de skilles fra hinanden. Det gør, at kornene fordeler sig jævnt i isen. Pisk æggeblommer, resten af sukkeret og vaniljekornene sammen, til det bliver lyst og luftigt. Brug el-piskeren, og pisk gerne i 7-8 minutter.
  3. Blend de afkølede mirabeller til en fin mos, og vend den sammen med cremefraichen i æggesnapsen.
  4. Kom massen i bøtter – ikke helt til kant, der skal være plads til at røre rundt, uden at det løber over. Sæt bøtterne plant i fryseren, og rør hver ½ time, til isen er for grødet, til at det kan lade sig gøre – jeg rørte 5-6 gange, men det afhænger helt af bøttens størrelse.
  • Kategori: Dessert
  • Mængde: Ca. 1½ kg
  • Tilberedning: 30 minutter + afkølingstid og frysning
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     775/185
  • Energifordeling:
    Protein: 6 %
    Fedt: 39 %
    Kulhydrat: 55 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     775/185
    Protein: 3 g
    Fedt: 8 g
    Kulhydrat: 25 g

Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!