IKKE FEDTFATTIG

Denne ret blev lavet lidt om undervejs, men kun en smule. Det var meningen vi skulle have haft råsyltede ribs til, men der var desværre kommet mug på. Så det blev rysteribs i stedet. Det var også meningen, vi skulle have haft rucolasalat til, men nogle insekter, larver, orm eller hvad det nu var, var kommet os i forkøbet og havde spist alle bladene – kun ribberne stod tilbage Trist smiley

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 5 personer
  • Tilberedning: 50 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2468/588
  • Energifordeling:
    Protein: 21 %
    Fedt: 55 %
    Kulhydrat: 24 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 767/183
    Protein: 10 g
    Fedt: 11 g
    Kulhydrat: 10 g

Ingredienser:

  • 600 g makrelfilet m/skind
  • 1 spsk. olie
  • 5 æg
  • 5 tsk. revet ost
  • ¾ dl vand
  • 130-140 g majskerner
  • 2 spsk. let, flydende margarine
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

Sådan tilberedes grillet makrel med omelet og rysteribs:

  1. Tænd ovnen på 150° C.
  2. Sæt en plade beklædt med bagepapir ind midt i ovnen.
  3. Pisk 1 æg sammen med 1½ spsk. vand, 1 tsk. revet ost, salt og peber.
  4. Smelt 1 tsk. flydende margarine på en lille pande.
  5. Hæld æggemassen på, og steg for svag varme, til omeletten er lækker og svampet.
  6. Fordel 1-2 spsk. majskerner over halvdelen af omeletten.
  7. Fold omeletten på midten.
  8. Ryst omeletten over på bagepladen i ovnen.
  9. Lav 4 omeletter mere på samme måde.
  10. Rids makrelfileterne med 3-4 snit på skindsiden.
  11. Skær evt. ben væk.
  12. Krydr med salt og peber på kødsiden.
  13. Varm olie og 1 tsk. flydende margarine på en grillpande. Hvis du griller fisken, så pensl fiskefileterne med lidt olie, og grill på meget varm grill i en fiskevender.
  14. Steg fiskefileterne på skindsiden i 2-3 minutter.
  15. Vend fisk, og giv den 10 sekunder på kødsiden.
  16. Skyl salaten, og skær/riv den i strimler.
  17. Skær tomaterne i både, og bland dem i salaten.
  18. Tilsæt evt. majs, der er blevet til overs.

Velbekomme!

Dommen:

Natascha:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Filip:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Catharina:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Benny:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”
 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!