Når vi skriver røget medisterpølse med mornaykartofler, så betyder det ikke, at du skal fare ned og hente en røget medister i Faktas køledisk. Næ, du, i gang med pølsehornet og røgelsen. Det er sk… sjovt og nemmere end du tror. Mornaysaucen, den kan du godt hive ned fra hylden og tage med hjem.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 1¼ m svinetarm
  • 500 g flæskefars
  • 2 fed hvidløg
  • ½ dl sorte oliven uden sten
  • ½ dl soltørrede tomater
  •  2 spsk. friske timianblade
  • ½ spsk. salt
  • ½ tsk. friskkværnet peber
  •  ½ kugle mozzarella (62,5 g)
  • ½ dl grøntsagsbouillon

Tilbehør

  • 680 g kartofler
  • 1 løg
  • ½ l mornaysauce, den lette
  • Lidt frisk timian
  • Oliespray
  • Salt
  • Peber

Endvidere

  • 1-2 dl bøgesmuld
  • Røgeovn – en bradepande med tilhørende rist og låg eller en grill kan anvendes

Sådan tilberedes røget medisterpølse med mornaykartofler

  1. Læg tarmen i lunkent vand i 10 minutter, og skyl den derefter grundigt.
  2. Skyl timian, og lad det afdryppe.
  3. Mos mozzarella ned i kødet og bland timian i.
  4. Hak hvidløg, oliven og tomater fint.
  5. Bland kødet med hvidløg, oliven, tomater, salt og peber.
  6. Rør bouillonen i.
  7. Steg en frikadelle af farsen, og smag, om den er tilpas krydret.
  8. Kræng hele tarmen op omkring pølsehornet. Sørg for at holde tarmen fugtig hele tiden.
  9. Kør farsen gennem pølsehornet, til du kan se farsen for enden af pølsehornet.
  10. Træk 5 cm tarm ud, og bind en knude.
  11. Pres farsen ud i tarmen. Pres ikke for meget fars i tarmen, da pølsen så kan sprække under videre tilberedning.
  12. Drej tarmen i passende pølselængder, så der bliver en række pølser. Opstår der luftbobler under vejs, så prik pølsen med en nål.
  13. Tænd ovnen på 200° C.
  14. Skrub kartoflerne, og skær dem i tykke skiver.
  15. Pil løget, og skær det i skiver.
  16. Kog kartoffelskiver, løg og timian i letsaltet vand i 5 minutter.
  17. Lad kartofler med løg og timian dryppe af, og kom dem i et ovnfast fad sprayet med lidt olie.
  18. Hæld mornaysaucen over, og stil kartoflerne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er møre og smattede.
  19. Kom pølserne i en gryde med koldt vand, så de lige er dækket.
  20. Tilsæt ½ spsk. salt.
  21. Kog langsomt op, og lad pølserne simre lige under kogepunktet i ca. 10 minutter.
  22. Skyl dem i koldt vand, og tør dem.
  23. Læg rygespånerne i blød i vand i ca. 15 minutter.
  24. Fordel lidt røgspåner i bunden af røgeovnen/-gryden – eller bradepande med rist.
  25. Læg pølserne på risten.
  26. Kom låg på, og tænd. Når du ser røgen, skruer du næsten helt ned for varmen. Der må ikke blive for varmt, så sprækker pølserne.
  27. Ryg pølserne i ca. 10 minutter. Sørg for god udluftning – eller ryg udendørs – da røglugten ellers kan være svær at slippe af med igen.
  28. Giv majs og ærter et kort opkog.

Velbekomme!

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2563/610
  • Energifordeling:
    Protein: 32 %
    Fedt: 28 %
    Kulhydrat: 40 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    442/106
    Protein: 8 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 10 g

Andre opskrifter med oliven

Muffins med oliven

Muffins med oliven

Pizza med basilikumost og salat

Pizza med basilikumost og salat

Salsicciadeller med kartoffelsalat og råsyltede ribs

Salsicciadeller med kartoffelsalat og råsyltede ribs

Crostini

Crostini

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Røget medisterpølse med mornaykartofler
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)