Møre koteletter, dejligt tilbehør, lækkert brød… kan man ønske sig mere? Nej vel! Denne ret kan varieres i det uendelige, uden at det vil ændre stort på fedtenergiprocenten. Det kunne nemt gå hen at blive vores ”tøm køleskab- og fryser-ret”. Rester af grøntsager, skinkestykker, ja sågar frugt. Lad fantasien rase, og se hvad den kommer op med.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 60 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2515/599 - Energifordeling:
Protein: 26 %
Fedt: 29 %
Kulhydrat: 45 %
Næringsindhold pr. 100 g: - KJ/Kcal: 454/108
Protein: 7 g
Fedt: 4 g
Kulhydrat: 12 g
Ingredienser:
- 4 koteletter
- ½ spsk. olie
- 2½ dl bouillon
- 1 glas champignoner i skiver
- 4 gulerødder
- 1 peberfrugt
- ½ pk. kyllingepølser (225 g)
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 3 dl ris
- 1 blomkålshoved
- 2-4 skiver groft brød
Sådan tilberedes Bennys fadkoteletter:
- Tænd ovnen på 200° C.
- Bank evt. koteletterne lidt, hvis de er tykke.
- Krydr koteletterne med salt og peber, og brun dem i olien. Læg dem i et ildfast fad, når de er brunet.
- Skær kyllingepølserne i 2 cm tykke skiver.
- Svits kyllingepølserne og champignonskiverne i den overskydende olie.
- Hæld dem over koteletterne.
- Skræl gulerødderne, og skyl peberfrugten.
- Skær gulerødderne i tykke skiver, og peberfrugten i strimler.
- Kom begge dele over i det ildfaste fad.
- Kog panden af i bouillon, og hæld også det i det ildfaste fad.
- Kom folie over, og sæt fadet i ovnen i 30 minutter.
- Kog risene efter anvisningen på posen.
- Kog blomkålen mør i letsaltet vand.
- Tag folien af koteletterne, og lad dem stege videre i 10 minutter.
- Varm brødet med i ovnen de sidste 5 minutter.
Servér!
Dommen:
Natascha: Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: Helt sikkert en ”gemmer”
Louise: Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: Helt sikkert en ”gemmer”
Samlet:
Super simpel og lækker ret! Jeg tilføjede lidt hvidvin og fungerede super godt.
Ja, alkohol er altid godt… med måde naturligvis, med måde 🙂 Tak for tilbagemeldingen. Man kan faktisk bedømme opskrifterne med stjerner i bunden af opskriften, men det er ikke nemt at få øje på.