Tit bliver flæskestegsrester brugt til pålæg eller biksemad, men prøv i stedet denne lækre variation med ristet flæskesteg og linser.
Personer
Minutter
Ingredienser
- 2 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 400 g kamsteg
- 4 timiankviste
- 4 rosmarinkviste
- 3 spsk. vineddike
- 300 g kogte grønne linser
- Ca. 1 dl flæskestegssovs
- Salt
- Peber
Tilbehør
- 150 g blandet salat
- 200 g ciabattabrød
Sådan tilberedes ristet flæskesteg med linser
- Hak skalotteløg og hvidløg fint.
- Skær sværen af flæskestegsskiverne, og læg sværen på en kold stegepande. Olie er ikke nødvendig, da sværen indeholder rigelig fedt i sig selv.
- Steg dem langsomt over moderat varme – til de er blevet sprøde igen. Vend dem flere gange undervejs.
- Skær stegen i skiver, hvis det ikke allerede er gjort.
- Læg flæskestegsskiverne på en kold, tør pande, og lad dem stege i det fedt, der smelter af, mens panden bliver varm. Hvis kødet er meget magert, kommes der lidt fedt fra flæskesværene på panden.
- Lad dem stege, til de er lysebrune på begge sider.
- Læg timian, rosmarin samt skalotteløg og hvidløg ved.
- Tilsæt 2 spsk. vineddike, og lad den stege væk og karamellisere på kødet.
- Krydr med salt og peber.
- Servér ristet flæskesteg med linser, der er smagt til med flæskestegssovsen og den sidste vineddike, samt salat og brød til.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 40 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2779/662 - Energifordeling:
Protein: 27 %
Fedt: 30 %
Kulhydrat: 43 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 561/206
Protein: 14 g
Fedt: 7 g
Kulhydrat: 21 g
Informationer
Opskriftens navn
Ristet flæskesteg med linser
Forfatter
Beate Grandahl
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
1 Review(s) Based on
Sikke en god idé. Nå vi spiser flæskesteg har vi altid rester til 3-4 dage, så det er rart med lidt variation til biksemaden.
Hej Emilie
Man skal bare huske at tage sværene af varmen lige så snart de er blevet sprøde, ellers bliver de bløde igen. Og det er jo ikke meningen 😉
Alternativt kan du også lave hachis af rester af flæskesteg hvis der også er sovs tilbage. Eller du kan varme kødet og bruge det i en flæskestegssandwich/-burger. Du kan også skære det i endnu mindre stykker og blande det i en god salat. Blot et par forslag mere til resterne af den lækre steg 🙂
/Beate