Bagt laks med grøntsager er en fantastisk ret. Også anvendelig kold eller lun til forret. Og så selvfølgelig til pålæg dagen efter. 

Personer

Minutter

Der skal lidt omtanke til, hvis du gerne vil holde fedtenergiprocenten nede på maks. 30. Specielt når du laver en ret med laks, da laks jo er en fed fisk. Det er heldigvis det sunde fedt, men det feder stadig. Selvom det, som nævnt, kræver lidt omtanke – især til tilbehøret – så er det ikke umuligt at lave en fedtfattig ret ud af den skønne laks. Det beviser denne ret, som er helt ned på 27 i fedtenergiprocent.

Du kan læse mere om forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent her.

Ingredienser

  • 600 g lakseside
  • 2 store løg
  • 400 g knoldselleri
  • 4 gulerødder
  • 280 g broccoli
  • 2 spsk. dild
  • 1 spsk. mild karry
  • 4 dl A38, 0,1 %
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

Sådan tilberedes bagt laks med grøntsager

  1. Tænd ovnen på 200° C.
  2. Hak løgene fint.
  3. Riv selleri og gulerødder.
  4. Del broccolien i små buketter.
  5. Hak dilden fint.
  6. Rør løg, selleri, gulerødder, broccoli, dild og karry sammen med A38.
  7. Krydr med salt og peber.
  8. Læg laksen med skindsiden nedad i et ovnfast fad, og fordel blandingen oven på i et jævnt lag ud over det hele.
  9. Sæt fadet i ovnen i ca. 20 minutter. Læg evt. stanniol over, hvis grøntsagerne bliver mørke.
  10. Servér med franskbrød – og evt. lidt mere A38.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     1894/451
  • Energifordeling:
    Protein: 32 %
    Fedt: 27 %
    Kulhydrat: 41 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     454/108
    Protein: 9 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 11 g

Andre opskrifter med laks

Kedgeree med laks
Varmrøget laks på groft brød
Laksetærte (ikke fedtfattig)
Pasta med aspargessovs og røget laks
Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Bagt laks med grøntsager
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)