Stegeben med kartoffelmos er en lækker måde at få revels-/stegeben på. Og sovsen smager også forrygende. Husk at spise masser af grøntsager til.
Personer
Minutter
Ingredienser
- 850 g stegeben
- 250 g champignoner
- 1 porretop
- 1 kg kartofler
- 2 porrer
- 5 gulerødder
- 2 dl minimælk
- 2 spsk. majsstivelse
- Kulør
- Salt
- Peber
Tilbehør
- 8 skiver syltede rødbeder
- 200 g ciabattabrød
- 4 dl ærter
Sådan tilberedes stegeben med kartoffelmos
- Varm ovnen op til 200° C.
- Skær stegebenene i mindre stykker, der skal være et ben pr. stykke. Læg benene i en bradepande, og drys med salt. Sæt bradepanden midt i ovnen i ca. 20 minutter.
- Sæt ½ l vand over at koge.
- Skær roden af champignonerne. Skyl champignonerne, og hak dem groft.
- Skyl porretoppen, og hak den fint.
- Hæld fedtet fra bradepanden i en beholder, der kan tåle det meget varme fedt. Smid det ud, når det er afkølet. Kom det kogende vand i bradepanden sammen med champignoner og porretop. Læg stanniol over bradepanden, og lad det hele stege videre, til benene er stegt (ca. 45 minutter). Hæld mere vand ved undervejs, hvis det bliver nødvendigt. Læg brødet ind de sidste 5 minutter.
- Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker, og kog dem møre.
- Skær toppen og roden af porrerne, og fjern de yderste blade. Skyl porrerne grundigt, og skær dem i kvarte. Skræl gulerødderne, og skær dem i tykke skiver. Kog grøntsagerne, til de er møre. Kom ærterne i de sidste 5 minutter.
- Opløs majsstivelsen i ½ dl koldt vand i en gryde. Hæld vand fra bradepanden, champignoner og porretop i gryden, og bring det i kog under stadig omrøring. Sæt benene tilbage i den slukkede ovn imens.
- Lad sovsen koge et par minutter.
- Tilsæt evt. kulør, så sovsen får den ønskede farve.
- Smag til med salt og peber.
- Mos kartoflerne, og pisk mælken i. Smag til med salt og peber.
- Servér med rødbeder og brød.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 40 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2898/690 - Energifordeling:
Protein: 16 %
Fedt: 28 %
Kulhydrat: 56 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 427/102
Protein: 4 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 14 g
Informationer
Opskriftens navn
Stegeben med kartoffelmos
Forfatter
Beate Grandahl
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
1 Review(s) Based on