Spaghetti og kødsovs er jo sikkert en gammel kending i de fleste hjem. Men her får du den i lidt nye klæder. Lad mig præsentere spaghetti og kødsovs med kaffe.
Personer
Minutter
Det er yderst sjældent, at vi ikke laver mad sammen, ikke nødvendigvis hele familien, men i hvert fald mindst to personer af den – nogle gange flere, og nogle gange alle. Det betyder også at får vi gæster omkring madlavningstid, så samles alle i køkkenet, så vi kan snakke sammen.
Det er hyggeligt, men kan nogle gange tage koncentrationen fra madlavningen. Det er grunden til at der ikke er drysset med ost på denne spaghetti og kødsovs, fordi vi havde en ven på besøg, da vi tog billeder til denne ret og glemte helt at drysse ost over, som vi plejer, men det smagte fint alligevel, og det gjorde faktisk at fedtenergiprocenten faldt med hele 2. Så drys med ost, hvis du synes, men vær opmærksom på, at retten så kun lige holder sig på de 30 i fedtenergiprocent.
Ingredienser
- 500 g mager oksefars
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 dåse tomatpasta
- 1 dåse flåede tomater
- 1½ dl stærk kaffe
- 1 glas champignon i skiver
- ¼ tsk. sukker
- Oregano
- Salt
- Peber
Tilbehør
- 400 g spaghetti
- ½ icebergsalat
- 4 tomater
Sådan tilberedes spaghetti og kødsovs med kaffe
1. Brun farsen i en gryde uden fedtstof.
2. Hak løg og hvidløg fint, og tilsæt dem, og lad det hele simre et par minutter.
3. Hæld flåede tomater, tomatpuré og kaffe i.
4. Lad det hele simre i ½ time, og tilsæt så champignoner, sukker og oregano.
5. Kog spaghettien efter anvisningen på pakken.
6. Lad hele retten simrer i 5 min., og smag til med salt og peber.
7. Server med snittet salat blandet med tomatbåde.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Ja – kødsovsen
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2635/627 - Energifordeling:
Protein: 28 %
Fedt: 11 %
Kulhydrat: 61 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 354/84
Protein: 6 g
Fedt: 1 g
Kulhydrat: 13 g