Vi har en svaghed for perlebyg her i huset. Et rigtigt dejligt og sundt alternativ til ris. Her er de til en god omgang stegt fisk.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1931/460
  • Energifordeling:
    Protein: 31 %
    Fedt: 19 %
    Kulhydrat: 50 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 435/104
    Protein: 8 g
    Fedt: 2 g
    Kulhydrat: 12 g

Ingredienser:

  • 600 g fiskefilet – vi har brugt rødspætte, men hornfisk, makrel eller andet kan også sagtens bruges til retten
  • 2-4 spsk. rugmel
  • 2 spsk. olie
  • 1 porre
  • 250 g champignoner
  • 250 g rucolasalat
  • 2½ dl bouillon
  • 1 fed hvidløg
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 3 dl perlebyg

Sådan tilberedes rødspætte med grønt og perlebyg:

  1. Kog perlebyggen i rigeligt, kogende vand i 20 minutter, og sæt dem herefter til at hvile i 10 minutter.
  2. Skær fisken i ca. 2 cm brede strimler, og vend i rugmel.
  3. Steg dem kort på en stor pande i halvdelen af olien, og tag dem herefter af panden.
  4. Skær porre og champignoner i skiver, og svits dem 5-6 minutter i resten af olien, til de er næsten møre, men stadig lidt sprøde.
  5. Tilsæt rucolasalat, bouillon og presset hvidløg, og smag til med salt og peber.
  6. Læg fiskestykkerne på grøntsagerne, og varm det hele ca. 2 minutter.
  7. Serveres med de kogte perlebyg.

Dommen:

Natascha:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Benny:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”
 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!