En meget anderledes rødbedesuppe med smage vi ikke er vant til i det danske køkken, men bestemt velsmagende og en lækker måde at få rødbede på – og så er det jo en fantastisk flot farve, så der også er lidt for øjet.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 1 time
- Fryseegnet: Ja
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1305/311 - Energifordeling:
Protein: 13 %
Fedt: 18 %
Kulhydrat: 69 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 269/64
Protein: 2 g
Fedt: 1 g
Kulhydrat: 11 g
Ingredienser:
- 700 g rødbeder
- 2 løg
- 1 fed hvidløg
- 2 tsk. rapsolie
- 1 tsk. stødt kanel
- 2 tsk. stødt allehånde
- 1 tsk. stødt koriander
- 1 tsk. stødt spidskommen
- ½ tsk. cayennepeber
- 9 dl grøntsagsbouillon
- 100 g røde linser
- 1 spsk. citronsaft
- 20 g (2 kugler) syltet ingefær
- Lidt sirup fra glasset med syltet ingefær
- 30 g salattern, 5 %
- Salt
Tilbehør:
- 4 miniflutes
Sådan tilberedes rødbedesuppe med feta og syltet ingefær:
- Skræl rødbederne, og riv dem.
- Pil løget, og skær det tern.
- Hak hvidløget.
- Steg krydderierne kort i olien, tilsæt løg og hvidløg, og steg nogle minutter under omrøring.
- Tilsæt rødbederne, og steg videre nogle minutter.
- Tilsæt de skyllede linser og bouillonen, og lad suppen simre under låg ca. 45 minutter, til grøntsagerne er møre.
- Blend det hele til en rødbedesuppe med en blender.
- Smag til med citronsaft og salt.
- Varm suppen igennem.
- Servér med hakket ingefær, smuldret feta og lidt ingefærsirup samt flutes.
- Pynt evt. med lidt grønt.
Dommen: