Rødspættefilet med krydderpasta, salsa og ris kogt i kokosmælk er en skøn thaiinspireret ret. Dejlig smag i risene og dejlig frisk, frugtig salsa. En rigtig forårsret.
Personer
Minutter
Ingredienser
- 600 g rødspættefilet
- 1 tsk. sukker
- 1 spsk. sojasauce
- 1 bdt. koriander
- 1 rød peberfrugt
- ¼ ananas
- 1 bdt. basilikum
- 4 dl kokosmælk light
- 2½ dl jasminris
- 2 røde chilipebre
- Revet skal af ½ citron
- 1 avokado
- 2 spsk. citronsaft
- 2 løg
- 3 spsk. frisk ingefær
- 4 tsk. olie
- Salt
- Peber
Tilbehør
- 1 kinakål
Sådan tilberedes rødspættefilet med krydderpasta, salsa og ris kogt i kokosmælk
- Kom kokosmælk, ½ tsk. sukker og ½ dl vand i en gryde, og kog det op.
- Skyl risene under koldt vand, til de ikke længere farver vandet hvidt, og kom dem i gryden.
- Skru ned til lav varme, og lad risene simre ca. 20 minutter, til de er møre, og al væden er blevet optaget.
- Lad dem holde sig lune på eftervarmen, og løsn dem med en gaffel lige inden servering.
- Pil løgene og rens den ene røde chili.
- Skræl citronen, således at det hvide ikke kommer med i skrællen, og skræl ingefæren.
- Hak det hele groft i en foodprocessor sammen med sojasauce og ½ tsk. sukker, og kør det hele til en fin pasta.
- Varm 1 tsk. olie op på en pande, rist pastaen af, til den begynder at dufte kraftigt, og krydr med lidt salt.
- Fold fileterne på midten på langs, læg dem i et ovnfast fad, og krydr med lidt salt og peber.
- Smør et tyndt lag krydderpasta på, og sæt fisken i en 225 grader varm ovn i ca. 10 minutter, til fisken er mør.
- Hak korianderen så den er klar til at drysse over fisken lige inden servering.
- Rens peberfrugt, avokadoer og ananas, og skær det hele i mindre stykker.
- Rens den anden røde chili, og hak den fint.
- Vend det hele forsigtigt sammen med 2 tsk. olie, citronsaft, strimlede basilikumblade samt lidt salt og peber.
- Smag salsaen til, og lad den hvile i 10 minutter ved stuetemperatur.
- Skyl kinakålen, og skær den i kvarter på langs.
- Svits den i 1 tsk. olie, til den falder sammen, og har taget lidt farve.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2143/510 - Energifordeling:
Protein: 24 %
Fedt: 30 %
Kulhydrat: 46 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 335/80
Protein: 5 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 9 g
Informationer
Opskriftens navn
Rødspættefilet med krydderpasta, salsa og ris kogt i kokosmælk
Forfatter
Beate Grandahl
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
1 Review(s) Based on