Ragout er måske et malplaceret navn, men børnevenlig okseragout måske. Vinen er i hvert fald skiftet ud med æblejuice.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 50 minutter – husk at sætte bønnerne i blød dagen før
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2168/516 - Energifordeling:
Protein: 28 %
Fedt: 14 %
Kulhydrat: 58 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 373/89
Protein: 6 g
Fedt: 1 g
Kulhydrat: 12 g
Ingredienser:
- 150 g bacontern
- 300 g okseklump i strimler
- 300 g skalotteløg
- 2 dl æblejuice
- 1 ds. flåede tomater
- 1 spsk. honning
- 150 g kidneybønner
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 200 g salattern
- 40 g salat
- 775 g kartofler
Sådan tilberedes okseragout i tomatsauce med kidneybønner:
- Hæld vandet fra de iblødsatte bønner, og skyl dem.
- Kog bønnerne i 45 minutter i 3/4 l vand.
- Skræl/skrub kartoflerne, skær dem evt. i mindre stykker, og kog dem møre i letsaltet vand – 30-40 minutter. Hæld derefter vandet fra.
- Pil skalotteløgene, og skær dem evt. i mindre stykker.
- Skær okseklumpen i strimler, hvis det ikke er gjort, og baconen i tern, hvis det ikke er gjort.
- Kom baconternene i en stegegryde, og steg dem først ca. 2 minutter ved kraftig varme og derefter ved jævn varme, til de er gyldne.
- Tag baconternene op (og evt. fedt), og læg dem på fedtsugende papir.
- Kom kødet i gryden, og steg det i ca. 2 minutter.
- Tilsæt løg, og steg i yderligere ca. 2 minutter.
- Hæld æblejuice og flåede tomater i gryden sammen med honning, salt og peber.
- Kog retten ved svag varme og under låg i ca. 20 minutter.
- Hæld kidneybønnerne i et dørslag, og brus dem over med koldt vand.
- Hæld salatternene til afdrypning i en sigte.
- Skyl salaten, lad den dryppe af – eller endnu bedre, slyng den – og riv den i grove strimler.
- Mos de afdryppede salattern groft, og bland dem med salaten.
- Vend bønner og den stegte bacon i okseragouten, varm den igennem og smag til.
- Servér okseragouten med kogte kartofler og salat og salattern.
Dommen: