Alene hjemme – igen. Altså os to gamle. Og vi er de eneste i familien, der kan lide indmad, så denne ret bliver kun lavet, når vi er her selv. Dagen efter kan den varmes i ovnen i et ildfast fad med levergryden nederst og mosen oven på.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Ja
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1744/415 - Energifordeling:
Protein: 25 %
Fedt: 18 %
Kulhydrat: 57 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 267/64
Protein: 4 g
Fedt: 1 g
Kulhydrat: 9 g
Ingredienser:
- 400 g svinelever (kalve- eller kyllingelever kan også bruges)
- 2 løg
- 2 squash
- 3 gulerødder
- 4 dl oksebouillon
- 1 dl fromage frais
- 2 spsk. Becel let, flydende margarine
- Ca. 3 spsk. mel
- 1 tsk. paprika
- Evt. kulør
- Lidt persille
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 1 kg valgfri rodfrugter (vi brugte kartofler, pastinak og gulerødder)
Sådan tilberedes levergryde med mos af rodfrugter:
- Skræl rodfrugterne, og skær dem i nogenlunde lige store stykker, og kog dem møre i usaltet vand.
- Pil, skræl og skær løg, gulerødder og squash i tern.
- Skær leveren i tern, og vend den i mel, lidt peber og paprika – ingen salt, for der er masser af salt i bouillonen.
- Svits grøntsagerne i en gryde, til de lige begynder at tage en smule farve.
- Tag grøntsagerne op.
- Brun leveren godt i gryden.
- Kom grøntsagerne tilbage i gryden, når leverstykkerne er brunet godt på alle sider, og hæld bouillonen ved.
- Lad det hele simre ca. 10 minutter (til leveren er mør).
- Tilsæt fire spsk. fromage frais, rør rundt, og smag til med peber.
- Tilsæt evt. kulør, hvis du vil have retten mørkere.
- Mos rodfrugterne, og rør mosen lind med resten af fromage fraisen – eller så meget du nu finder nødvendigt.
- Smag til med salt og peber.
- Pynt med en dusk persille.
Dommen:
- Kog rodfrugterne i usaltet vand.
- Skær løg, gulerødder og squash i tern.
- Svits grøntsagerne.
- Tag grøntsagerne op.
- Kom leveren i.
- Brun leveren godt.
- Tilsæt bouillon.
- Tilsæt fromage frais.
- Mos rodfrugterne.
- Dagen efter: Hæld leverretten i et ovnfastfad, og fordel mosen oven på.
- Dagen efter: Pynt evt. med tomater og purløg.
Ang. Kalorieberegningen på levergryden, som iøvrigt ser lækker ud, er rodfrugtemosen regnet med?
Hej Helle
Det er den, ja.
Beate
Det smager helt fantastisk. Har lavet det flere gange. Prøv det!