Lækker, cremet suppe med interessant tilbehør.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2182/520
  • Energifordeling:
    Protein: 26 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat: 44 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 340/81
    Protein: 5 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 8 g

Ingredienser:

  • 1 kyllingeskrog – eller 1 hel kylling, frys lårene ned, og brug resten
  • 450 g kyllingebrystfilet – hvis ikke du har valgt 1 hel kylling
  • 200 g pastinak
  • 3 gulerødder
  • 1 løg
  • 2 dl fløde, 4 %
  • 250 g fuldkornssuppehorn (pasta)
  • 30 g stegemargarine
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • Revet citronskal

Sådan tilberedes kyllingesuppe med ristede pastinakker og gulerødder:

  1. Pil løget, og skær det i kvarte.
  2. Skræl gulerødder og pastinakker.
  3. Skær den ene gulerod i grove stykker, og skær de andre og pastinak i tern.
  4. Skær brystfileterne i mindre stykker.
  5. Hak kyllingeskroget i mindre stykker, og steg det i en gryde i halvdelen af margarinen i et par minutter.
  6. Svits de grove gulerodsstykker og løg med i gryden i kort tid.
  7. Hæld vand ved, så det dækker kyllingeskroget, tilsæt brystkødet, og kog under låg i ca. 30 minutter.
  8. Rist pastinak- og gulerodstern i resten af margarinen i 5 minutters tid ved middel varme.
  9. Si suppen, vask gryden, og hæld suppen tilbage i den.
  10. Kog suppen ind til ca. 4 dl, tilsæt fløde, og kog ind til en tilpas tykkelse.
  11. Tilsæt pasta, og kog suppen til pastaen er tilpas, tilsæt kyllingekødet de sidste par minutter.
  12. Servér med de ristede tern og revet citronskal.

Dommen:

Natascha:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Benny:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”
 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!