Lækker forfriskende koldskål med kammerjunkere og danske jordbær. Spis en lille anretning før eller efter, hvis det skal mætte.
- Kategori: Dessert/Forret
- Antal: 5 personer
- Tilberedning: 45 minutter inkl. trækketid
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1418/338 - Energifordeling:
Protein: 15 %
Fedt: 17 %
Kulhydrat: 68 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 387/92
Protein: 3 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 16 g
Ingredienser:
- 300 g jordbær
- 4 æggeblommer – evt. pasteuriserede
- 100 g rørsukker
- 1 vaniljestang
- 1 l kærnemælk, 0,5 %
- 1½ dl yoghurt naturel, 0,1 %
- 1 økologisk citron
Tilbehør:
- Kammerjunkere, 8 %
Sådan tilberedes koldskål:
- Skyl jordbærrene, og nip blomsten af.
- Skær jordbærrene i skiver, og drys med 2 spsk. sukker.
- Stil jordbærrene køligt – dog ikke i køleskab.
- Pisk æggeblommer, kornene fra vaniljestangen, revet skal og saften af ½ citron og resten af sukkeret sammen.
- Tilsæt kærnemælken lidt efter lidt under omrøring.
- Tilsæt til sidst yoghurten under omrøring.
- Smag til med citronsaft.
- Stil koldskålen i køleskabet i minimum ½ time.
- Servér den færdige koldskål med jordbærrene og 5-7 kammerjunkere pr. person.
I sommeren 2012 blev danske æg “erklæret” salmonellafri og derfor frarådede fødevarestyrelsen ikke længere at bruge rå æg – så længe de er danske. Men er du stadig bange for salmonellaforgiftning, så sker der jo ikke noget ved at bruge pasteuriserede æggeblommer, der er faktisk også en anelse mindre fedt i.
Dommen:
Hej.
Jeg er stor fan af din blog, da det er fedt at se præcis, hvordan energifordelingen i de forskellige retter er. Det er en rigtig god og enkel opskrift på koldskål. Jeg puttede friskpresset citronsaft i, og rev samtidig lidt citronskal ned i retten, og det smagte rigtig dejligt.
Hej Malene
Tak for dine søde ord, og tak for din gode idé, som alle da skal have glæde af.
Hilsen Beate
Koldskål i en lux udgave virkelig flot opsat. og så med jordbær jeg tilsat lidt ekstra sukker
SUPPER flot bileder til opskriften selv jeg kan finde ud af det (-:
Tak for opskrift og indlæg
Hej Sofie
Tak for dine rosende ord. Det med sukker er nok lidt en smagssag 🙂 Kommer måske også an på, hvor søde jordbærrene er.
De bedste hilsner
Beate