En god, gammeldags, dansk ret… fra Ungarn. Sønnike har lige været på brobygningsforløb som kok, og de havde lavet gullasch, så det fik han lov til at genopfriske sammen med bonuslillesøster.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1½-2 timer
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    1915/456
  • Energifordeling:
    Protein: 21 %
    Fedt: 28 %
    Kulhydrat:
     51 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     317/75
    Protein: 4 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 10 g

Ingredienser:

  • 500 g oksekød – f.eks. tykkam
  • 2 tsk. olie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 dl vand
  • 1 oksebouillonterning
  • 1 ds. flåede tomater
  • 1 lille ds. tomatpasta (70 g)
  • 1 gulerod
  • 1 laurbærblad
  • 1 spsk. paprika
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 1 bdt. persille
  • 1 kg kartofler
  • 1 dl minimælk
  • Muskatnød
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes gullasch med kartoffelmos:

  1. Skær sener og synligt fedt fra kødet, og skær kødet i tern.
  2. Opvarm olien i en stor gryde, og brun kødet heri.
  3. Pil og hak løg og hvidløg, og steg dem sammen med kødet til løgene er gennemsigtige.
  4. Skræl guleroden, og skær den i tern.
  5. Tilsæt vand, bouillon, flåede tomater, tomatpasta, laurbærblad, gulerod og paprika, og bring blandingen i kog.
  6. Lad retten simre i en times tid.
  7. Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker, og kog dem møre i usaltet vand.
  8. Mos dem, og pisk mælken i.
  9. Smag til med salt, peber og muskatnød.
  10. Smag også gullaschen til med salt og peber.
  11. Servér med et drys hakket persille.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Filip: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!