Alt i et fad. Det er herligt. Det varer lidt, før der er mad, men retten passer sig selv det meste af tiden.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time og 10 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1749/416
  • Energifordeling:
    Protein: 35 %
    Fedt:
     19 %
    Kulhydrat: 46 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 294/70
    Protein: 6 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 8 g

Ingredienser:

  • 500 g mager oksefars
  • 800 g kartofler
  • 4 porrer
  • 1 ds. flåede tomater
  • 8 fed hvidløg
  • 1 pk. kalkunbacon
  • 2 dl vand

Sådan tilberedes farsfad med porrer og bacon:

  1. Tænd ovnen på 225° C.
  2. Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker.
  3. Skyl porrerne, fjerne de yderste blade, skær toppen af, og skær porren i tykke skiver.
  4. Pil hvidløg, og hak dem groft.
  5. Bland kartofler, porrer og hvidløg i et ildfast fad.
  6. Bred farsen ud over.
  7. Hæld de flåede tomater og vand over.
  8. Klip baconen i strimler, og fordel dem på toppen.
  9. Dæk fadet med stanniol, og sæt det i ovnen i 40 minutter.
  10. Fjern stanniolen, og lad retten stege videre i ovnen i ca. 15 minutter (kartoflerne skal være møre).

Dommen:

Elisabeth: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Louise: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5

Helt sikkert en ”gemmer”