Bøfferne skal vendes med en paletspade, da de går meget nemt i stykker. Vi forsøgte også at lave dem i ovnen, men så mangler de stegeskorpen, som betyder meget for smagen.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time og 15 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1807/430
  • Energifordeling:
    Protein: 11 %
    Fedt: 15 %
    Kulhydrat: 74 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 347/83
    Protein: 2 g
    Fedt: 1 g
    Kulhydrat: 15 g

Ingredienser:

  • 3-4 store rødbeder
  • 1-2 dl havregryn
  • 2-4 spsk. mel
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 spsk. mild paprika
  • 1 spsk. stødt koriander
  • Olie
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

Sådan tilberedes rødbedebøffer med varm kartoffelsalat:

  1. Riv/hak løget.
  2. Skræl rødbederne, og riv/hak dem groft på et rivejern – brug evt. gummihandsker.
  3. Tilsæt løg og presset hvidløg, krydderier, 1 dl havregryn og 2 spsk. mel.
  4. Rør det hele sammen med en håndmikser.
  5. Tilsæt evt. mere havregryn og mel, til farsen bliver klistret. Det afhænger meget af, hvor meget saft, der er i rødbederne.
  6. Tilsæt evt. lidt mere krydderi.
  7. Lad farsen hvile en ½-1 time.
  8. Form bøfferne, og steg dem ved jævn varme i olie.
  9. Tilberede kartoffelsalaten, og kog bønnerne kort i lidt letsaltet vand.

Dommen:

Natascha:  5 point ud af 5  Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Filip:  3 point ud af 5  Tjah, det kan vel godt spises
Benny:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5  Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”