Brændende kærlighed fra havet er en lækker variation af den velkendte brændende kærlighed. Eventuelle rester kan anvendes til gratin dagen efter.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2023/482 - Energifordeling:
Protein: 33 %
Fedt: 24 %
Kulhydrat: 43 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 349/83
Protein: 7 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 9 g
Ingredienser:
- 75 g lufttørret skinke
- 1 fennikel
- 3 store løg
- 2 tsk. fennikelfrø
- 2 spsk. olivenolie
- 600 g torskefilet
- 1 kg kartofler
- ½ dl stærk grøntsagsbouillon
- ½ dl kartoffelvand
- 1 bdt. dild
- Salt
- Peber
Sådan tilberedes brændende kærlighed fra havet:
- Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker, og kog dem møre i usaltet vand.
- Steg skinken sprød på en tør, varm pande. Bræk herefter skinken i strimler, og sæt den til side.
- Skær fennikel i tynde skiver, og løg i fine tern.
- Knus fennikelfrøene i en morter, og rist dem i ½ spsk. olie på panden.
- Tilsæt fennikelskiver og løg, og steg det.
- Tag det af panden, og hold det varmt.
- Krydr fisken med salt og peber, og steg den i den resterende olie i 2-3 minutter på hver side.
- Mos de kogte kartofler med bouillon og kartoffelvand, og pisk dem til en lind mos.
- Hak dild – gem lidt til pynt – og tilsæt.
- Smag til med salt og peber.
- Anret det hele på en tallerken. Først kartoffelmosen, så løgblanding og skinke og derpå fisken.
- Pynt med dild.
Dommen: