Ønsker du at servere noget helt exceptionelt til påskefrokosten? Prøv med disse mosaik-æg. Det er nemt, og de er smukke. Og så kan de spises.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 4 hvide æg
  • Frugtfarve(r)

Sådan laver du fine mosaik-æg

  1. Læg æggene i en gryde, og dæk med vand.
  2. Bring vandet i kog, og kog æggene 10 minutter herefter.
  3. Lad æggene køle helt af, tør dem evt. fri for vand.
  4. Slå let på skallen – f.eks. med en ske. Skallen skal krakelere, men stadig hænge godt fast.
  5. Hæld en tsk. frugtfarve i en frysepose, og kom et af æggene ned i posen.
  6. Vend ægget godt rundt, så farven trænger ind i alle revner.
  7. Lad ægget ligge i posen i en halv times tid.
  8. Gør på samme måde med de 3 sidste æg.
  9. Brug gerne flere æg, men en pose til hver farve.
  10. Til sidst stænkes æggene med en anelse lys eddike, så farven fikseres.
  11. Pil ægskallen af i så store stykker som muligt, og brug dem som pynt på påskebordet.

God fornøjelse og god påske!

  • Kategori: Frokost
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej