En rigtig god grillsauce (sød og sej, som den skal være), et par revelsben (et par tykke stykker flæsk, eller en ribbenssteg skåret i tykke skiver) og så et møde med en grill (eller grillelementet i ovnen, hvis det danske vejr driller igen-igen), og så er der gammeldaws revelsben.

Personer

Minutter

IKKE FEDTFATTIG

Ingredienser

  • Ca. 1 kg ribben, revelsben eller ribbenssteg (kogestykke) u/svær
  • 2-3 laurbærblade
  • 3-4 sorte peberkorn
  • 2½ dl vand
  • 30 g margarine
  • 130 g sukker
  • Saft af 1 citron
  • 4 tsk. worcestershiresauce
  • 3 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. honning
  • 3 dl fromage frais
  • 600 g kartofler kogte kartofler – ikke for store
  • 1 blomkål
  • ½ agurk
  • ¼-½ rødløg
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes revelsben med frisk salat og sennepsdressing

  1. Del evt. stegen i passende stykker.
  2. Kom revelsbenene i en gryde med vand, så det dækker, og bring det i kog.
  3. Fjern skummet.
  4. Tilsæt laurbærblade, 1 tsk. salt og peberkorn.
  5. Kog revelsbenene ved svag varme og under låg i ca. 45 minutter.
  6. Rør imens 1 spsk. sennep, honning, 1 tsk. worcestershiresauce, lidt salt og peber sammen i en skål.
  7. Vend fromage frais i blandingen.
  8. Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til inden servering.
  9. Del blomkålen i buketter.
  10. Skær agurken i halve skiver.
  11. Skær rødløget i halve, tynde ringe.
  12. Tag revelsbenene op, og tør dem.
  13. Bring vand, margarine og sukker i kog i en pande, og kog blandingen ved kraftig varme og uden låg.
  14. Rør af og til, og skrab det sukker ned, som sætter sig op ad kanten.
  15. Kog karamellen ca. 13 minutter, eller til den bliver lysegul.
  16. Tænd ovnen på grill.
  17. Tag panden af varmen og tilsæt de øvrige ingredienser (3 tsk. worcestershiresauce, 2 spsk. dijonsennep, citronsaft).
  18. Kog derefter grillsaucen ved svag varme og under omrøring i ca. 5 minutter. Hvis den bliver for tyk, kan den røres op med lidt koldt vand.
  19. Vend de kogte revelsben i grillsaucen.
  20. Læg dem på en bageplade med stanniol.
  21. Grill revelsbenene i ovnen. Vend dem efter 2-3 minutter, og pensl evt. med den grillsauce, som er dryppet af.
  22. Bland kartofler, blomkålsbuketter, agurk og rødløg i en skål eller på et fad, servér dressingen i en skål ved siden af.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2736/651
  • Energifordeling:
    Protein: 19 %
    Fedt: 34 %
    Kulhydrat: 47 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    431/103
    Protein: 5 g
    Fedt: 4 g
    Kulhydrat: 11 g

Andre opskrifter med worcestershiresauce

American pie

American pie

Burgerbøffer med frisk kartoffelsalat

Burgerbøffer med frisk kartoffelsalat

Vafler med honningmarineret kyllingebryst

Vafler med honningmarineret kyllingebryst

Oksefars på kartoffelbund med blandet frugt og grønt

Oksefars på kartoffelbund med blandet frugt og grønt

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Gammeldaws revelsben med frisk salat og sennepsdressing
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)